Vedtægtsændringer – sådan ændrer I vedtægterne på generalforsamlingen

Opdateret 6. oktober 2026 · Af Oliver Lindebod, Medstifter & CEO · Se ændringer

Indlægget er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Jeres vedtægter kan have andre regler og frister end dem, der er beskrevet her – tjek dem altid.

Den korte version: Overvejer I at ændre vedtægterne i jeres forening? Her er en guide til, hvordan processen typisk forløber, og hvad I skal være opmærksomme på – inkl. en gratis skabelon til ændringsforslag.

👉 Skabelon til ændringsforslag

Vedtægtsændringer er noget, de fleste foreninger kun laver med få års mellemrum. Og det er nok derfor, det jævnligt går skævt. Ikke fordi ændringerne i sig selv er forkerte, men fordi processen ikke er fulgt korrekt.

Og så kan man starte forfra.

Denne guide hjælper jer med at undgå de mest typiske fejl – uden at det bliver juridisk tungt.

Hvornår giver det mening at ændre vedtægterne?

Vedtægterne er foreningens grundlov. De bør ikke ændres for sjov, men de bør heller ikke stå urørt, hvis de ikke længere passer til foreningens virkelighed.

Typiske grunde til vedtægtsændringer:

• Reglerne for generalforsamling er upraktiske (fx frister, indkaldelsesform)
• Bestyrelsens sammensætning skal justeres
• Vedtægterne er forældede eller uklare
• Lovgivning er ændret, og vedtægterne skal tilpasses
• Afstemningsregler eller fuldmagtsregler skal præciseres

Hvis I er i tvivl om, hvorvidt en ændring kræver vedtægtsændring, er svaret som regel: Ja, det gør den. Bedre at gøre det ordentligt end at blive udfordret på det bagefter.

Hvad kræver vedtægterne typisk?

Her er det helt centrale: Vedtægtsændringer kræver næsten altid kvalificeret flertal. Men hvad det betyder, afhænger af foreningstypen og jeres vedtægter:

• Andelsboligforeninger (efter normalvedtægten, § 23): Mindst 2/3 af alle mulige stemmer skal være repræsenteret, og mindst 2/3 af de afgivne ja- og nej-stemmer skal være for. Er der ikke nok repræsenteret, men har forslaget fået 2/3 af ja- og nej-stemmerne, kan det vedtages endeligt på en ny generalforsamling. Her er 2/3 af ja- og nej-stemmerne nok, uanset hvor mange der møder op.
• Ejerforeninger (efter normalvedtægten, §§ 4–5): Forslaget skal vedtages af 2/3 af alle ejere i foreningen – både efter fordelingstal og efter antal. Stemmer 2/3 af de repræsenterede for, men ikke 2/3 af alle ejere, kan I indkalde til en ekstraordinær generalforsamling inden otte uger. Her kan forslaget vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer, uanset fremmøde.
• Grundejerforeninger: Der er ingen lov om det. Det er jeres vedtægter, der bestemmer.

Læs også min praktiske guide til afstemningen her.

Det er nemlig en vigtig forskel. Hvis jeres forening har 100 medlemmer, og der møder 30 op, ville 20 ja-stemmer være nok ved simpelt flertal. Men til en vedtægtsændring er det ikke nok på den første generalforsamling – hverken efter normalvedtægten for andelsboligforeninger eller for ejerforeninger. Fordi 20 ud af 30 er 2/3, kan forslaget til gengæld gå videre til en ny generalforsamling, hvor det kan vedtages endeligt.

Tjek vedtægterne. Og tjek dem én gang til.

Derudover skal forslaget være på dagsordenen og udsendt inden vedtægternes frist. Hvis det ikke er det, kan ændringen typisk ikke vedtages – heller ikke med fuldt flertal. Efter normalvedtægterne gælder:

• Andelsboligforeninger (§ 22, stk. 3): Forslaget skal stå i indkaldelsen, eller medlemmerne skal have fået det at vide ved opslag eller lignende senest fire dage før generalforsamlingen.
• Ejerforeninger (§ 10): Forslaget skal være formanden i hænde senest tre uger før og være tilgængeligt for ejerne senest en uge før. Der kan ikke træffes bindende beslutning om noget, der ikke står på dagsordenen.

Skal en andelsboligforening sælge ejendommen eller opløses, kræver det efter andelsboligforeningsloven (§ 7, stk. 2) endda 4/5 af alle mulige stemmer.

Sådan formulerer I et ændringsforslag

Et godt ændringsforslag viser tydeligt, hvad der ændres. Den enkleste metode er at sætte den nuværende tekst op ved siden af den foreslåede tekst. Så kan alle se præcis, hvad der er nyt.

Eksempel:

Nuværende tekst (§ 7, stk. 2): “Indkaldelse til generalforsamling skal ske med mindst 14 dages varsel ved brev til hvert medlem.”

Foreslået tekst: “Indkaldelse til generalforsamling skal ske med mindst 21 dages varsel ved brev eller e-mail til hvert medlem.”

Når folk kan se forskellen sort på hvidt, bliver diskussionen mere fokuseret. Og der er mindre risiko for misforståelser.

Processen trin for trin

Klassiske faldgruber

Den mest typiske fejl er, at ændringsforslaget ikke er sendt ud i tide. Hvis forslaget ikke er på dagsordenen og udsendt inden vedtægternes frist, kan det ikke behandles. Uanset hvor gode intentionerne er.

En anden faldgrube er at samle for mange ændringer i ét forslag. Hvis I vil ændre fem paragraffer, kan det være klogere at dele det op i separate forslag. Så risikerer I ikke, at én kontroversiel ændring trækker hele pakken ned.

Og så er der formaliteterne. I ejerforeninger skal en ændring, der fraviger normalvedtægten, tinglyses på de enkelte ejerlejligheder for at gælde over for fx købere og kreditorer (ejerlejlighedsloven § 5, stk. 3). Tjek, om jeres ændring kræver noget udover selve vedtagelsen.

Et tip: Få hjælp til formuleringerne

Vedtægter er juridiske dokumenter. Selv små formuleringer kan have konsekvenser, som ikke er indlysende. Hvis I ændrer noget centralt – fx afstemningsregler, bestyrelsens kompetence eller opløsningsbestemmelser – kan det være en god idé at lade en rådgiver kigge på det.

Det behøver ikke koste en formue. Ofte er det nok med et hurtigt gennemsyn af de specifikke paragraffer.

Gratis skabelon til ændringsforslag

Jeg har lavet en skabelon, der gør det nemt at formulere og præsentere ændringsforslag. Den bruger “nuværende tekst → foreslået tekst” formatet og har plads til begrundelse.

👉 Download skabelon til ændringsforslag

Afslutning

Vedtægtsændringer kræver mere forberedelse end de fleste andre punkter på generalforsamlingen. Men det er ikke uoverkommeligt.

Når ændringsforslaget er tydeligt, processen er fulgt, og alle har haft mulighed for at forberede sig, er det bare endnu et punkt på dagsordenen.

Vil I opbevare vedtægterne ét sted – inkl. tidligere versioner – kan I bruge dokumentarkivet i Boligforeningsweb.