Afstemning på generalforsamlingen – regler, flertal og stemmetal

Opdateret 6. oktober 2026 · Af Oliver Lindebod, Medstifter & CEO · Se ændringer

Indlægget er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Jeres vedtægter kan have andre regler og frister end dem, der er beskrevet her – tjek dem altid.

Den korte version: Skal I afholde afstemninger på generalforsamlingen? Her er en guide til, hvordan afstemninger fungerer i de fleste foreninger – inkl. et gratis afstemnings-ark til dirigenten.

👉 Afstemnings-ark til dirigenten

Afstemninger lyder enkelt. Flertal vinder. Men i praksis opstår der jævnligt spørgsmål: Tæller blanke stemmer? Hvad er “kvalificeret flertal”? Og hvornår er generalforsamlingen egentlig beslutningsdygtig?

Det er ikke fordi reglerne er komplicerede. Det er fordi de sjældent bliver forklaret tydeligt. Og når først afstemningen er i gang, er det for sent at diskutere reglerne.

Denne guide giver jer overblikket. Ikke som juridisk rådgivning, men som en praktisk hjælp til at undgå de mest typiske fejl.

Simpelt flertal vs. kvalificeret flertal

De to begreber, der skaber mest forvirring.

Simpelt flertal betyder, at mere end halvdelen af de afgivne stemmer er for. Hvis 40 stemmer, og 21 siger ja, er forslaget vedtaget. De fleste beslutninger på en generalforsamling kræver simpelt flertal. I ejerforeninger tæller stemmerne efter fordelingstal og ikke pr. person (normalvedtægten for ejerforeninger § 3).

Kvalificeret flertal er en højere tærskel – typisk 2/3. Men 2/3 af hvad? Det kan være 2/3 af de afgivne stemmer eller 2/3 af alle medlemmer, uanset om de er til stede. Det gør en stor forskel – og det afhænger af foreningstypen. Vi gennemgår reglerne for hver type længere nede.

Hvornår kræves kvalificeret flertal? Typisk ved vedtægtsændringer og andre større beslutninger. I andelsboligforeninger kræver salg af ejendommen og opløsning af foreningen efter andelsboligforeningsloven (§ 7, stk. 2) endda 4/5 af alle mulige stemmer. Ellers afhænger det af vedtægterne.

Og her kommer den vigtige pointe: Det er vedtægterne, der bestemmer. Ikke hvad man “plejer” eller hvad dirigenten mener.

Tjek vedtægterne.

Blanke stemmer – tæller de?

Det korte svar: Det afhænger af vedtægterne.

I mange foreninger tæller blanke stemmer ikke som hverken for eller imod. De tæller altså ikke med i det samlede antal afgivne stemmer. Men der er undtagelser, og nogle vedtægter behandler blanke stemmer som “imod.”

Efter normalvedtægten for andelsboligforeninger er det ja- og nej-stemmerne, der tæller, når der kræves 2/3. I ejerforeninger kræver 2/3-beslutninger efter normalvedtægten 2/3 af alle ejere. Her virker blanke stemmer og ejere, der ikke er mødt op, i praksis som et nej.

Afklar det inden afstemningen. Det tager 30 sekunder og kan spare fem minutters diskussion bagefter.

Beslutningsdygtighed

Nogle vedtægter kræver, at et vist antal medlemmer er til stede (eller repræsenteret via fuldmagt), før generalforsamlingen kan træffe beslutninger. Det kaldes beslutningsdygtighed eller quorum.

Efter normalvedtægten for andelsboligforeninger skal mindst 1/5 af alle mulige stemmer altid være repræsenteret (§ 23, stk. 1). Normalvedtægten for ejerforeninger har ikke et generelt krav til fremmøde – men væsentlige beslutninger kræver 2/3 af alle ejere.

Tjek det inden generalforsamlingen. Ikke efter.

Hvis generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, må I typisk udskyde beslutningen. Ved kvalificerede beslutninger (2/3 eller 4/5) kan forslaget dog ofte vedtages endeligt på en ny generalforsamling uanset fremmøde – men kun hvis det fik det krævede flertal blandt de fremmødte første gang. Tjek jeres vedtægter.

Flertalskrav for jeres foreningstype

Hvilket flertal der kræves, afhænger af foreningstypen – og først og fremmest af jeres egne vedtægter. Her er udgangspunktet efter normalvedtægterne for andelsboligforeninger og ejerforeninger, og for grundejerforeninger.

Spring til: Andelsboligforening · Ejerforening · Grundejerforening

Andelsboligforeninger

Mange vedtægter bygger på ministeriets vejledende normalvedtægt. Den siger:

• Beslutninger træffes med simpelt flertal. Men mindst 1/5 af alle mulige stemmer skal altid være repræsenteret (§ 23).
• Vedtægtsændringer og visse andre beslutninger kræver, at 2/3 af alle mulige stemmer er repræsenteret, og at 2/3 af ja- og nej-stemmerne er for. Er der ikke nok repræsenteret, men 2/3 af ja- og nej-stemmerne er for, kan forslaget vedtages på en ny generalforsamling med 2/3 af ja- og nej-stemmerne – uanset fremmøde.
• Salg af ejendommen og opløsning af foreningen kræver efter loven 4/5 af alle mulige stemmer (andelsboligforeningsloven § 7, stk. 2).
• Hver andel giver én stemme, og man kan kun stemme for én anden med fuldmagt (§ 22, stk. 5).

Ejerforeninger

Har foreningen ikke vedtaget noget andet, gælder normalvedtægten for ejerforeninger:

• Beslutninger træffes med simpelt flertal efter fordelingstal (§ 3). Der er ikke et generelt krav til fremmøde.
• Væsentlige beslutninger, bl.a. vedtægtsændringer, kræver 2/3 af alle ejere – både efter fordelingstal og efter antal (§ 4).
• Stemmer 2/3 af de repræsenterede for, men ikke 2/3 af alle ejere, kan I indkalde til en ekstraordinær generalforsamling inden otte uger. Her kan forslaget vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer, uanset fremmøde (§ 5).
• En ejer kan kun afgive én stemme pr. afstemning med fuldmagt fra en anden ejer (§ 12, stk. 2).

Grundejerforeninger

Der er ingen lov om afstemninger i grundejerforeninger. Det er jeres vedtægter, der bestemmer flertalskrav, fremmøde og fuldmagter. Læs dem før generalforsamlingen.

Skriftlig eller mundtlig afstemning?

De fleste afstemninger sker mundtligt – ved håndsoprækning. Det er hurtigt og enkelt.

Skriftlig afstemning bruges typisk, når:

• Afstemningen er personlig (fx valg til bestyrelsen med flere kandidater)
• Et medlem beder om det
• Vedtægterne kræver det for bestemte beslutninger

Dirigenten bør altid oplyse, hvilken form afstemningen har, inden den begynder. Og det er dirigentens ansvar at sikre, at optællingen er korrekt.

Noget nyt er også digitale afstemninger, som kan bruges i foreningen mellem generalforsamlinger.

Dirigentens opgave under afstemningen

Dirigenten har en nøglerolle under afstemninger. Efter begge normalvedtægter er det generalforsamlingen, der vælger dirigenten. Det er dirigentens ansvar at:

Et afstemnings-ark gør det hele nemmere. Når dirigenten har et ark med hvert dagsordenspunkt og plads til at notere stemmer for, imod og blanke, bliver optællingen mere præcis og referatet nemmere at skrive bagefter.

Et tip: Udpeg stemmetællere

Hvis forsamlingen er stor – eller emnet er følsomt – kan det være en god idé at udpege to stemmetællere fra forsamlingen. Det giver afstemningen ekstra troværdighed og aflaster dirigenten.

Stemmetællere behøver ikke have nogen særlig rolle. Det er bare to personer, der hjælper med at tælle. Tager to minutter at organisere.

Gratis afstemnings-ark

Jeg har lavet et afstemnings-ark, som dirigenten kan printe og bruge på generalforsamlingen. Det har plads til hvert punkt på dagsordenen med kolonner til stemmer for, imod og blanke – samt en note om, hvilken type flertal der kræves.

👉 Download afstemnings-ark

Afslutning

Afstemninger behøver ikke være forvirrende. Det kræver bare, at I kender reglerne på forhånd og har en tydelig proces.

Når dirigenten forklarer reglerne tydeligt, og optællingen er præcis, slipper I for diskussioner om resultatet bagefter. Og det er hele pointen.

Vil I have styr på dokumenter, referater og afstemningsresultater ét samlet sted, kan I kigge på Boligforeningsweb.