Budget i forening: sådan opstiller I et budget til generalforsamlingen

Opdateret 6. oktober 2026 · Af Oliver Lindebod, Medstifter & CEO · Se ændringer

Indlægget er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Jeres vedtægter kan have andre regler og frister end dem, der er beskrevet her – tjek dem altid.

Den korte version: Skal I fremlægge budget på generalforsamlingen? Her er en guide, der hjælper jer med at opstille et budget, som medlemmerne faktisk kan forstå – inkl. en gratis skabelon, I kan bruge med det samme.

👉 Skabelon til foreningsbudget

Budgettet er et af de punkter på generalforsamlingen, som både kan skabe mest debat og mest forvirring. Ikke fordi tallene er forkerte, men fordi de ofte bliver præsenteret på en måde, der er svær at gennemskue for folk, der ikke arbejder med økonomi til daglig.

Og det er de fleste i en forening.

Pointen med denne guide er ikke at gøre jer til revisorer. Det er at hjælpe jer med at præsentere et budget, der giver mening for dem, der sidder i salen. For når folk forstår tallene, bliver diskussionen bedre. Og kortere.

Hvad et foreningsbudget egentlig skal vise

Et budget til generalforsamlingen skal svare på tre spørgsmål:

• Hvad forventer vi at bruge penge på det kommende år?
• Hvad forventer vi at få ind?
• Hvad betyder det for den enkelte beboer eller det enkelte medlem?

Det er det. Ikke mere, ikke mindre.

Mange budgetter fejler, fordi de forsøger at være for detaljerede. Et budget til generalforsamlingen er ikke det samme som foreningens interne regnskab. Det er en oversigt og dermed ikke en kontoudskrift.

De typiske poster i et foreningsbudget

Selvom foreninger er forskellige, går de samme poster igen i de fleste budgetter.

Indtægter

Her handler det typisk om boligafgift (andelsboligforening), fællesudgifter (ejerforening) eller kontingent (grundejerforening). I nogle foreninger er der også indtægter fra udlejning af fælleslokaler, vaskeri eller lignende.

Hold det simpelt. De fleste foreninger har 2-4 indtægtskilder. Hvis jeres har flere, kan det være et tegn på, at I bør gruppere dem.

Udgifter

Her er det let at drukne i detaljer. En god tommelfingerregel: Gruppér udgifterne i kategorier, som et bestyrelsesmedlem – eller et almindeligt medlem – kan genkende.

Typiske kategorier – med plads til sidste års tal og næste års budget ved siden af hinanden:

Nøj, hvor er det fristende at lave 47 underpunkter.

Lad være.

Generalforsamlingen er ikke stedet for detaljer på kontoniveau. Hvis nogen vil vide, hvad de 12.000 kr. til “diverse vedligeholdelse” dækker, kan I forklare det mundtligt.

Budgettet vs. regnskabet – hvad er forskellen?

Det her lyder måske banalt, men det er overraskende ofte en kilde til forvirring.

Regnskabet viser, hvad der er sket. Budgettet viser, hvad I forventer vil ske.

Det smarte er at vise dem ved siden af hinanden. Når medlemmerne kan se sidste års regnskab i samme dokument som næste års budget, kan de selv vurdere, om tallene giver mening. Læs mere om årsregnskabet i foreningen.

Og det sparer jer for en del spørgsmål.

Henlæggelser – det punkt, der altid skaber spørgsmål

Henlæggelser er penge, I sætter til side til noget, der kommer – men ikke lige nu. Det kan være en tagudskiftning om fem år, nye vinduer eller en renovering af fællesarealer.

I andelsboligforeninger skal der efter normalvedtægten hvert år være et beløb til henlæggelse i budgettet, og det er generalforsamlingen, der fastsætter beløbet (§ 31, stk. 4). I ejerforeninger kan generalforsamlingen efter normalvedtægten vedtage opsparing til bestemte formål, fx vedligeholdelse (§ 25). I grundejerforeninger bestemmer vedtægterne. Tjek altid jeres egne vedtægter.

Det er vigtigt at forklare det tydeligt på generalforsamlingen. Ikke fordi det er kompliceret, men fordi det kan virke mærkeligt, at foreningen “sparer op” til noget, der ikke sker i år.

Et godt tip: Nævn konkret, hvad henlæggelserne dækker. “Henlæggelser: 150.000 kr.” siger ikke meget. “Henlæggelser til tagudskiftning (forventet 2028): 150.000 kr.” siger en hel del mere.

Sådan præsenterer I budgettet på generalforsamlingen

Her er et par ting, der gør fremlæggelsen nemmere:

1. Start med det store billede. Hvad er de samlede indtægter? Hvad er de samlede udgifter? Er der overskud eller underskud? Giv folk overblikket, før I dykker ned i tallene.
2. Sammenlign med sidste år. Det giver medlemmerne noget at holde tallene op imod. Og det viser, at bestyrelsen har styr på udviklingen.
3. Forklar de store ændringer. Hvis en post er steget markant, så forklar hvorfor. Det behøver ikke være langt.

Undgå at læse budgettet højt linje for linje. Det er den hurtigste vej til at miste lytterne. Fremhæv i stedet de 3-4 vigtigste pointer og lad folk stille spørgsmål.

Sådan godkendes budgettet i jeres foreningstype

Hvordan budgettet sendes ud og vedtages, afhænger af foreningstypen og af jeres vedtægter. Her er udgangspunktet.

Spring til: Andelsboligforening · Ejerforening · Grundejerforening

Andelsboligforeninger

• Drifts- og likviditetsbudgettet står på dagsordenen til den ordinære generalforsamling, sammen med en eventuel ændring af boligafgiften (normalvedtægten § 21).
• Budgetforslaget sendes ud sammen med indkaldelsen (§ 33).
• Budgettet vedtages med simpelt flertal, men mindst 1/5 af alle mulige stemmer skal være repræsenteret (§ 23, stk. 1).
• Skal boligafgiftens indbyrdes fordeling mellem andelene ændres, kræver det kvalificeret flertal (§ 23, stk. 2, litra b).
• Bestyrelsen skal også fremlægge et skema med nøgleoplysninger på den årlige generalforsamling (andelsboligforeningslovens § 6 c, stk. 3).

Ejerforeninger

• Budgettet er et fast punkt på dagsordenen til den ordinære generalforsamling (normalvedtægten § 9).
• Budgettet skal være tilgængeligt sammen med indkaldelsen eller senest en uge før generalforsamlingen (§ 9, stk. 2).
• Budgettet vedtages med simpelt flertal efter fordelingstal (§ 3).

Grundejerforeninger

Der er ingen lov eller normalvedtægt for grundejerforeningers budget. Det er jeres vedtægter, der bestemmer, hvornår budgettet skal sendes ud, og hvordan det vedtages.

Vil I have hele processen fra første udkast til vedtaget budget, så læs budgetprocessen trin for trin.

Hvad hvis budgettet viser en stigning i boligafgift eller kontingent?

Det er nok det mest følsomme punkt. Og det bedste råd er: Vær ærlig om det fra starten.

Hvis I gemmer stigningen til side 4 i et regneark, kommer det til at virke, som om I prøver at skjule noget. Det gør I nok ikke, men sådan kan det opfattes.

Forklar i stedet tydeligt, hvad stigningen skyldes. Er det øgede forsikringspræmier? Renteudgifter? Planlagt vedligeholdelse? Når folk forstår årsagen, er de som regel mere forstående.

Gratis skabelon til foreningsbudget

Jeg har lavet en skabelon til et foreningsbudget, som I kan bruge frit. Den er bygget op med de mest typiske poster og har plads til at sammenligne med sidste års regnskab.

Den er ikke tilpasset lige præcis jeres forening, men det skal I selv gøre. Og den giver jer en struktur at arbejde ud fra, så I ikke starter fra nul.

👉 Download budget-skabelon

Afslutning

Et godt budget kræver ikke en revisoruddannelse. Det kræver, at I tænker over, hvem der skal læse det, og hvad de har brug for at forstå.

Når budgettet er overskueligt, og præsentationen er ærlig, bliver generalforsamlingen et bedre sted at være. For alle.

Vil I undgå at sende budgettet rundt i lange mailtråde, kan I overveje et system som Boligforeningsweb, hvor dokumenter deles ét sted og kan tilgås af alle, der har brug for det.