Fyringssæson i foreningen: Varmetjekket, der gør opstarten nem for bestyrelse og beboere

Opdateret 8. oktober 2026 · Af Oliver Lindebod, Medstifter & CEO · Se ændringer

Artiklen er generel vejledning og ikke juridisk eller teknisk rådgivning. Jeres vedtægter og jeres varmeanlæg kan have andre regler og behov – tjek dem, og spørg en fagperson, hvis I er i tvivl.

Den første kolde uge i oktober kommer altid lidt bag på nogen. Pludselig ligger der tre beskeder i bestyrelsens indbakke: Radiatoren i soveværelset er kold. Er varmen ikke tændt endnu? Og hvem skal man egentlig ringe til?

Fyringssæsonen er ikke svær for en bestyrelse, men den bliver rodet, hvis ingen har aftalt, hvem der gør hvad. Her får I en enkel plan for fyringssæsonen i foreningen – og Varmetjekket, et gratis ark på én side, som I kan give til alle beboere og medlemmer.

Arket virker både i en etageejendom med fælles varme og i en grundejerforening, hvor hvert hus har sit eget anlæg. I udfylder tre linjer øverst, og så er det klar til at blive delt.

Hvorfor fyringssæsonen giver travlhed i bestyrelsen

Der er ingen fast dato – I bestemmer selv

Mange tror, at fyringssæsonen starter på en bestemt dato. Det gør den ikke. Der står ingen startdato i loven – heller ikke for andelsboligforeninger og ejerforeninger. Har I fælles varmeanlæg, er det jeres vedtægter, generalforsamlingen eller – oftest – bestyrelsen, der beslutter, hvornår varmen tændes.

Det er en fordel, for så kan I følge vejret. Men det betyder også, at beboerne ikke kan slå datoen op nogen steder. Fortæller I den ikke, får I spørgsmålene.

Mange "fejl" sidder i radiatoren, ikke i anlægget

Når varmen tændes, kommer klagerne. Ofte er det ikke anlægget, der driller, men radiatoren i den enkelte bolig: luft i radiatoren, en termostat bag sofaen eller et gardin, der dækker den. Det kan beboerne selv tjekke på få minutter – hvis nogen har fortalt dem hvordan.

Ingen ved, hvem der gør hvad

I en etageejendom er varmeanlægget fælles, og fejl skal meldes til bestyrelsen, viceværten eller en VVS'er. I en grundejerforening har hvert hus typisk sit eget anlæg, og så er det medlemmet selv, der skal ringe. Begge dele er fint – bare det står klart for alle.

Varmemålerne skal kunne fjernaflæses senest 1. januar 2027

I år er der en ekstra grund til at kigge på varmen. Målere og varmefordelingsmålere i eksisterende byggeri skal kunne fjernaflæses senest den 1. januar 2027, medmindre det ikke er omkostningseffektivt (bekendtgørelsen om individuel måling, § 1, stk. 10, indsat ved ændringen i 2020). I en ejerforening er det ejerforeningen, der har ansvaret, og i en andelsboligforening er det andelsboligforeningen (bekendtgørelse om individuel måling, § 12).

Har I allerede fjernaflæste målere, så tjek det af. Hvis ikke, er det en opgave til efterårets bestyrelsesmøde – ikke til januar.

Sådan gennemfører I Varmetjekket

Varmetjekket er arket til beboerne. Men det virker bedst, når bestyrelsen har gjort lidt forarbejde. Her er planen for fyringssæsonen i foreningen, fra I aftaler datoen, til vinteren kører.

Giv opgaverne et navn og en dato, fx i foreningens opgaveliste, så ingen tror, at en anden har det.

Del arket, når varmen tændes

Øverst i Varmetjekket er der tre linjer, som bestyrelsen udfylder: hvornår varmen tændes, hvem man melder fejl til, og hvornår man helst skal melde dem. Resten er en kort tjekliste til beboerne og et lille skema til at melde fejl.

Send arket ud den dag, varmen tændes – som opslag, på mail eller på foreningens hjemmeside. Med beskeder til beboerne når I alle på én gang, og I kan finde beskeden igen næste år.

Spring til: Etageejendom med fælles varme · Grundejerforening og huse med eget anlæg

Etageejendomme med fælles varme

I andels- og ejerforeninger med fælles varmeanlæg er det bestyrelsen, der skal sørge for, at anlægget kører, og at beboerne ved, hvor de skal henvende sig. Tre ting er værd at have styr på:

• Målerne: Hver bolig skal have en varmemåler eller en varmefordelingsmåler (bekendtgørelse om individuel måling, § 7), og de skal kunne fjernaflæses senest 1. januar 2027.
• Forbrugsoplysninger: Når målerne kan fjernaflæses, skal beboerne have oplysninger om deres forbrug mindst hver måned i fyringssæsonen (bekendtgørelse om oplysninger om energiforbrug og fakturering, § 9, stk. 2).
• Varmeregnskabet: Mindst 40 % af den del af varmeudgiften, der afhænger af forbruget, skal fordeles efter de individuelle målere (bekendtgørelse om individuel måling, § 8, stk. 2). Resten følger jeres vedtægter og generalforsamlingens beslutninger. Beboerne skal have en opgørelse efter det faktiske forbrug mindst én gang om året (bekendtgørelse om oplysninger om energiforbrug og fakturering, § 8).

Har I fjernvarme, så hold også øje med afkølingen. Radiatorerne skal være lunkne eller kolde forneden. Er returvandet for varmt, kan fjernvarmeværket opkræve et gebyr, mens god afkøling kan give en bonus (Energistyrelsen). Satserne står i jeres fjernvarmeværks prisblad.

Grundejerforeninger og huse med eget anlæg

I en grundejerforening er varmen typisk hvert medlems eget ansvar, og foreningen har ingen pligt til at blande sig. Varmetjekket er alligevel en god service at sende rundt, når det bliver koldt. Den nederste del af tjeklisten handler om eget anlæg: vandtrykket på fjernvarmeunit eller fyr, et eftersyn hvert 1.–2. år og en månedlig aflæsning af måleren (Energistyrelsen).

Har foreningen et fælleshus eller en klubstue med varme, hører den til bestyrelsens opgaver – så tag den med i planen ovenfor.

Sådan svarer I på "min radiator er kold"

Det spørgsmål kommer, så skriv svaret én gang og genbrug det. Fx:

Gode råd til beboerne – med kilde

Rådene i Varmetjekket kommer fra Energistyrelsen. Hver grad lavere sparer omkring 5 % på varmeregningen, men temperaturen bør ikke komme under 18 °C, så I undgår fugt og skimmel. Luft ud med gennemtræk 2–3 gange om dagen i højst 5 minutter, og skru ned for radiatorerne imens (sparenergi.dk).

Hent Varmetjekket gratis – ingen formular, brug det som I vil. Lav en kopi i Google Docs, eller hent det som PDF eller Word.

Foretrækker I at printe? Hent Varmetjekket som PDF eller som Word-fil.

Varme er fællesskab – og en af de største fælles udgifter

Varmen er en af de få ting, alle i en etageejendom mærker hver dag. Når fyringssæsonen starter uden rod, og fejl bliver rettet hurtigt, oplever beboerne en bestyrelse, der har styr på det. Det giver ro – også når der senere skal træffes beslutninger om dyrere ting som nye målere eller en renovering af anlægget.

Samtidig er varme en stor post i budgettet. Gode vaner hos beboerne og god afkøling på fjernvarmen kan mærkes i regnskabet. Sæt gerne varmen på dagsordenen, når I laver foreningens budget og vedligeholdelsesplanen. Og har I gennemført Sommertjekket, er Varmetjekket det naturlige næste skridt.

Spørgsmål om fyringssæsonen i foreningen

Hvornår starter fyringssæsonen?

Der er ingen fast dato i loven. Mange foreninger med fælles varme tænder i løbet af september eller oktober, når det bliver koldt, men det er jeres egen beslutning. Står der ikke noget i vedtægterne, kan bestyrelsen beslutte det. Det vigtigste er, at I fortæller beboerne datoen, fx med Varmetjekket.

Skal vi tænde varmen på en bestemt dato?

Nej, ikke som andels- eller ejerforening. Loven fastsætter ingen startdato for fælles varmeanlæg. Har I lejeboliger i ejendommen, er det udlejeren, der har ansvaret over for sin lejer. Tjek også jeres vedtægter og eventuelle beslutninger fra generalforsamlingen, hvis de siger noget om varmen.

Hvem skal sørge for, at varmemålerne kan fjernaflæses?

I en ejerforening er det ejerforeningen, og i en andelsboligforening er det andelsboligforeningen. Målerne i eksisterende byggeri skal kunne fjernaflæses senest 1. januar 2027, medmindre det ikke er omkostningseffektivt. Tal med jeres måler- eller fjernvarmeleverandør i god tid, for der kan være travlt op til fristen.

Hvordan fordeles varmeudgifterne mellem beboerne?

Mindst 40 % af den forbrugsafhængige del af varmeudgiften skal fordeles efter de individuelle målere. Hvordan resten fordeles, følger jeres vedtægter og generalforsamlingens beslutninger. Beboerne skal have en opgørelse efter faktisk forbrug mindst én gang om året, og med fjernaflæste målere også månedlige forbrugsoplysninger i fyringssæsonen.

Må beboerne selv lufte radiatorerne ud?

Det afhænger af jeres anlæg og jeres aftaler. I mange etageejendomme kan beboerne selv gøre det med en radiatornøgle, mens andre foreninger hellere vil have, at viceværten gør det. Skriv jeres regel ind i Varmetjekket, så beboerne ved, om de skal gøre det selv eller melde det.

Giver Varmetjekket mening i en grundejerforening?

Ja. Her har medlemmerne typisk deres eget varmeanlæg, og foreningen har ikke ansvaret. Men en kort påmindelse om vandtryk, eftersyn og måleraflæsning, når det bliver koldt, er en god service. Varmetjekket har et særskilt afsnit til huse med eget anlæg.

Kort sagt

• Fyringssæsonen har ingen fast dato i loven – I bestemmer selv, og I skal fortælle det.
• Mange klager over kolde radiatorer kan beboerne selv løse, hvis de ved hvordan.
• Målerne skal kunne fjernaflæses senest 1. januar 2027, og ansvaret ligger hos ejer- eller andelsboligforeningen.
• Én kontaktperson og ét sted at melde fejl gør fyringssæsonen i foreningen langt roligere.

Gør det nu: Udfyld de tre linjer i Varmetjekket, del arket med alle i foreningen, og sæt fjernaflæste målere på dagsordenen til næste bestyrelsesmøde.