Hvem kan være revisor i en forening? En guide til valg og ansvar

Opdateret 6. oktober 2026 · Af Jakob Ebbekær · Se ændringer

Indlægget er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Jeres vedtægter kan have andre krav til revisor end dem, der er beskrevet her – tjek dem altid.

Hvad er en revisor i en forening?

En revisor i en forening er en person, der er ansvarlig for at gennemgå og kontrollere foreningens regnskaber og økonomiske rapporter. Revisorens primære opgave er at sørge for, at regnskaberne er nøjagtige og i overensstemmelse med gældende lovgivning og foreningens vedtægter.

Om I skal have en revisor – og hvilken slags – afhænger af foreningstypen:

• Ejerforeninger: Generalforsamlingen skal som udgangspunkt vælge en revisor hvert år. Det følger af normalvedtægten, som gælder, medmindre jeres vedtægter siger noget andet (ejerlejlighedsloven § 5, stk. 2, og normalvedtægten § 20).
• Andelsboligforeninger: Loven kræver ikke en bestemt revisor. Men ministeriets vejledende normalvedtægt – og dermed de fleste vedtægter – siger, at generalforsamlingen vælger en statsautoriseret eller registreret revisor (§ 32).
• Grundejerforeninger, vejlaug og andre foreninger: Der er ingen særlig lov. Det er jeres vedtægter, der afgør, om I skal have en revisor, og hvilken slags.

Fordelene ved at vælge en revisor til jeres forening

Selvom loven ikke altid kræver det, er det en god idé at vælge en revisor uanset typen af forening.

En revisor hjælper med at skabe overblik over økonomien og kan forbedre jeres muligheder for at få støtte fra offentlige eller eksterne kilder. Derudover skaber en revisor også mere tryghed for medlemmerne.

Her er to hovedfordele ved at have en kompetent revisor:

• Revisoren sørger for, at foreningens penge bliver brugt rigtigt og i tråd med formålene og beslutningerne fra generalforsamlingen.
• Revisoren kan rådgive formanden og kassereren, så der undgås fejl – men den, der reviderer regnskabet, bør ikke selv have lavet det.

… men er en forening overhovedet regnskabspligtig?

I en ejer- eller andelsboligforening skal I altid lave et årsregnskab, som generalforsamlingen godkender. I ejerforeninger kræver normalvedtægten både resultatopgørelse og balance (§ 21), og andelsboligforeninger skal desuden bogføre efter bogføringsloven. I en grundejerforening står kravet normalt i vedtægterne. Se også vores køreplan for årsregnskabet i foreningen.

Derudover kan der være særlige krav til regnskabet, fx:

• Hvis foreningen er momsregistreret eller har skattepligtige indtægter.
• Hvis I søger tilskud fra kommunen eller en fond og skal dokumentere, hvordan pengene er brugt.

Hvis jeres forening har ansatte, momspligtig aktivitet eller på anden måde driver økonomi, skal I føre regnskab i henhold til gældende regler. 

Får I tilskud fra kommunen eller en fond, skal I normalt kunne vise et regnskab for, hvordan pengene er brugt.

I må gerne tage imod gaver uden særlig tilladelse. Vil I have, at giverne kan trække gaven fra i skat, skal foreningen godkendes af Skattestyrelsen efter ligningslovens § 8 A, og så skal I vedlægge jeres seneste regnskab. Kravene er dog høje, så det er sjældent relevant for en boligforening.

Hvad er en revisors ansvar og opgaver i en forening?

En revisor i en ejer-, grundejer- eller andelsboligforening har en række faste ansvarsområder og opgaver, der er væsentlige for korrekt økonomisk styring og gennemsigtighed. 

De primære opgaver inkluderer gennemgang af regnskaber, udarbejdelse af revisionsberetning, overholdelse af lovgivning og rådgivning til foreningen.

Specifikt omfatter revisorens faste opgaver:

• Revisionspåtegning af årsregnskabet: Revisoren skriver under på, at årsregnskabet er revideret, og giver sin vurdering af det.

• Stikprøvekontrol af bilag og posteringer: Revisoren kontrollerer udvalgte bilag og posteringer for at sikre korrekt registrering.

• Kontrol med foreningens likvider: Revisoren efterser foreningens kontante- og bankmæssige midler for korrekt håndtering.

• Vurdering af, om årsregnskabet er retvisende: Det er bestyrelsen, der laver regnskabet. Revisoren vurderer, om det giver et retvisende billede af foreningens økonomi.

• Kontrol af foreningens eventuelle aktiver: Revisoren vurderer, at aktiverne er korrekt registreret og værdiansat.

Derudover kan en dygtig ekstern revisor tilbyde yderligere støtte – som rådgivning til kassereren og bestyrelsen samt hjælp med komplekse økonomiske spørgsmål og forbedring af regnskabspraksis. 

Den ekstra hjælp kan være med til at sikre, at foreningen fungerer og følger de økonomiske regler.

Hvem kan være revisor i en forening?

Hvem der kan vælges, afhænger af foreningstypen og jeres vedtægter. I ejerforeninger må revisor ikke sidde i bestyrelsen eller være kasserer (normalvedtægten § 20, stk. 3) – og det er en god regel i alle foreninger, fordi revisor skal kontrollere bestyrelsens arbejde.

Det er også foreningens vedtægter, der afgør, om revisoren skal være intern eller ekstern: 

• En intern revisor i foreningen er normalt et medlem, der på vegne af alle medlemmer i foreningen gennemgår regnskabet. Denne løsning er kun ideel, hvis personen har økonomisk indsigt og opbakning fra foreningen.

• En ekstern revisor er en uafhængig part, typisk en professionel revisor, som sikrer en objektiv vurdering af foreningens regnskab. Det mindsker risikoen for interessekonflikter og hjælper med at skabe tillid til regnskabsprocessen.

Hvis vedtægterne ikke stiller krav, kan generalforsamlingen frit vælge typen af revisor – med én vigtig undtagelse: I en ejerforening kan mindst ¼ af ejerne – efter fordelingstal eller antal – kræve, at revisor er godkendt (normalvedtægten § 20). I andelsboligforeninger skal revisor efter normalvedtægten altid være godkendt, og i grundejerforeninger afgør vedtægterne det.

De tre typer eksterne revisorer

Når det kommer til eksterne revisorer, er der overordnet set tre typer:

1. Almindelig ekstern revisor (ikke godkendt)

Kan være enhver person eller virksomhed uden tilknytning til foreningen. Ofte vælges en revisor med relevant erfaring inden for foreningsregnskab.

2. Registreret revisor

Er en godkendt revisor, som står i Erhvervsstyrelsens register. Efter de gældende regler godkender Erhvervsstyrelsen nye revisorer som statsautoriserede, men registrerede revisorer kan fortsat revidere jeres regnskab – og kan blive statsautoriserede ved at bestå en eksamen (revisorloven § 3 a).

3. Statsautoriseret revisor

Er også en godkendt revisor og har bestået revisoreksamen. Står der i jeres vedtægter, at revisor skal være godkendt, kan I vælge både en registreret og en statsautoriseret revisor – betegnelsen »godkendt revisor« dækker begge (revisorloven § 5).

Overvej, hvilken type revisor der bedst opfylder jeres forenings behov og sørg for at træffe et velovervejet valg ved næste generalforsamling.

Vil I gøre revisors arbejde lettere ved årsafslutningen, så se vores køreplan for årsregnskabet i foreningen med en tjekliste til regnskabsmappen.

Har I brug for hjælp til digitalisering af jeres forening?

Selvom Boligforeningsweb ikke kan hjælpe med valg af revisorer, kan vi optimere jeres foreningsadministration. 

Vores platform tilbyder moderne løsninger, der kan lette jeres arbejde med opgaver som arkivering af referater, intern kommunikation og integration af jeres systemer.

Ved at digitalisere jeres administration kan vi gøre det nemmere for jer at fokusere på jeres kerneopgaver.

Hvis det lyder som noget for jer, er I velkomne til at kontakte os på kontakt@boligforeningsweb.dk for en uforpligtende samtale.