Hvad er et årsregnskab? Din guide til forståelse og udarbejdelse 

Opdateret 6. oktober 2026 · Af Jakob Ebbekær · Se ændringer

Indlægget er generel vejledning og ikke juridisk eller regnskabsmæssig rådgivning. Beløbsgrænser og frister kan ændre sig – tjek altid de gældende regler.

Hvad er et årsregnskab?

Et årsregnskab er en opgørelse over din virksomheds økonomi for et regnskabsår. Det giver et klart billede af, hvordan din virksomhed har klaret sig økonomisk med fokus på både indtægter og udgifter. 

Alle selskaber – fx ApS og A/S – skal aflægge en årsrapport hvert år uanset størrelse (årsregnskabsloven § 3). Personligt ejede virksomheder har ikke pligt efter årsregnskabsloven, men skal oplyse deres resultat til Skattestyrelsen.

Årsregnskabet dækker et regnskabsår, der typisk følger kalenderåret fra 1. januar til 31. december. Du kan dog vælge et forskudt regnskabsår – for eksempel fra 1. juli til 30. juni.

Hvorfor lave et årsregnskab?

Du skal lave et årsregnskab af to grunde: For det første er det lovpligtigt for mange virksomheder og foreninger, og for det andet giver det dig et overblik over økonomien.

For boligforeninger, som ofte har mange økonomiske transaktioner i forbindelse med drift, vedligeholdelse og eventuelle fællesfaciliteter, er et årsregnskab en vigtig del af administrationen. Ejer- og andelsboligforeninger er normalt ikke omfattet af årsregnskabsloven – her er det ejerlejlighedsloven, andelsboligforeningsloven og vedtægterne, der stiller kravene. Men de skal stadig lave et årsregnskab hvert år, som generalforsamlingen godkender.

Er I en forening, så se vores køreplan for årsregnskabet i foreningen – fra 31. december til et godkendt regnskab på generalforsamlingen.

Selvom din virksomhed er lille, kan et årsregnskab være nyttigt – især hvis du skal præsentere det for pengeinstitutter, kreditorer eller andre interessenter.

Hvordan laver man et årsregnskab?

For at kunne udarbejde et årsregnskab, skal du bruge følgende dokumentation:

• Alle bilag fra året
• Alle bankudskrifter
• Kasserapporter
• Årsopgørelser fra banken

Du kan lave regnskabet selv, men det kan være en god idé at bruge et regnskabsprogram for at gøre det nemmere. Hvis du vil spare tid og sikre, at alt er rigtigt, kan du få hjælp fra en revisor eller bogholder. 

Indhold og krav til et årsregnskab til alle regnskabsklasser

Kravene til et årsregnskab varierer afhængigt af virksomhedens størrelse og regnskabsklasse. 

Årsregnskabsloven har fire regnskabsklasser fra A til D, og de stiller forskellige krav til, hvad der skal inkluderes i årsrapporten. Beløbsgrænserne herunder er de gældende efter årsregnskabsloven (LBK nr. 402 af 23. marts 2026).

Herunder er et overblik over de fire regnskabsklasser og deres specifikke krav.

Regnskabsklasse A – Personligt ejede virksomheder og visse erhvervsdrivende virksomheder 

Klasse A er minimumsreglerne for virksomheder, der ikke har pligt til at aflægge årsrapport, men vælger at gøre det frivilligt – fx enkeltmandsvirksomheder og almindelige interessentskaber (§ 7, stk. 1, nr. 1).

Virksomheder under lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, fx andelsselskaber og foreninger med begrænset ansvar, kan undlade at aflægge årsrapport, hvis de ikke overskrider to af følgende punkter i to regnskabsår i træk (§ 4). De skal så indsende en undtagelseserklæring:

• Balance: 7 mio. kroner.
• Nettoomsætning: 14 mio. kroner.
• Gennemsnitligt antal ansatte: 10 fuldtidsstillinger.

For virksomheder i regnskabsklasse A er det ikke obligatorisk at udarbejde en årsrapport.

Hvis en årsrapport udarbejdes, skal den indeholde følgende:

• Årsregnskab (resultatopgørelse, balance med noter, regnskabspraksis).
• Ledelsespåtegning (kan udelades, hvis ledelsen kun består af én person).
• Revisionspåtegning – kun hvis en godkendt revisor har lavet en (§ 18).

Regnskabsklasse B – Mikro og små virksomheder

Dækker små virksomheder med pligt til at aflægge årsrapport – typisk anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S). Mikrovirksomheder er de mindste i klasse B og må udelade visse noteoplysninger (§§ 22 a og 22 b).

Mikrovirksomheder: Må ikke overskride to af disse krav i to regnskabsår:

• Balance: 3,5 mio. kroner.
• Nettoomsætning: 7 mio. kroner.
• Gennemsnitlig antal ansatte: 10 fuldtidsstillinger.

Små virksomheder: Må ikke overskride to af disse krav i to regnskabsår:

• Balance: 55 mio. kroner.
• Nettoomsætning: 111 mio. kroner.
• Gennemsnitlig antal ansatte: 50 fuldtidsstillinger.

Årsrapport for virksomheder i regnskabsklasse B skal indeholde:

• Årsregnskab (resultatopgørelse, balance med noter, regnskabspraksis).
• Ledelsesberetning.
• Ledelsespåtegning (hvis ledelsen består af flere personer).
• Revisionspåtegning. Virksomheder i klasse B kan dog fravælge revision, hvis de i to regnskabsår i træk ikke overskrider to af: balance 4 mio. kr., nettoomsætning 8 mio. kr. og 12 ansatte (§ 135).

Regnskabsklasse C – Mellemstore og store virksomheder

Dækker større ApS- og A/S-virksomheder.

Mellemstore virksomheder: Må ikke overskride to af disse krav i to regnskabsår:

• Balance: 195 mio. kroner.
• Nettoomsætning: 391 mio. kroner.
• Gennemsnitlig antal ansatte: 250 fuldtidsstillinger.

Store virksomheder: Hvis din virksomhed overskrider to af ovenstående krav i to regnskabsår, betegnes den som en stor virksomhed. 

Årsrapport for virksomheder i regnskabsklasse C skal indeholde:

• Udvidet årsregnskab (resultatopgørelse, balance, noter, regnskabspraksis, pengestrømsopgørelse, bevægelser i egenkapital).
• Hoved- og nøgletalsoversigt
• Ledelsesberetning
• Ledelsespåtegning
• Revisionspåtegning

Regnskabsklasse D – Børsnoterede virksomheder 

Gælder børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber, uanset størrelse.

Ud over kravene for klasse C skal der overholdes særlige regler for børsnotering, herunder udvidede rapporteringskrav.

Hvornår skal årsregnskab afleveres?

Fristen for at indberette årsregnskabet afhænger af dit regnskabsår og virksomhedstype.

For ApS og A/S skal årsregnskabet, inklusive en eventuel ledelsesberetning, godkendes på en generalforsamling og derefter indberettes til Erhvervsstyrelsen. 

Årsrapporten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest seks måneder efter afslutningen af regnskabsåret (§ 138). Så hvis regnskabsåret slutter den 31. december, skal den indberettes senest den 30. juni det efterfølgende år. For virksomheder i klasse D er fristen fire måneder.

For personligt ejede virksomheder som enkeltmandsvirksomheder, skal årsregnskabet ikke indberettes direkte til Erhvervsstyrelsen. I stedet skal du indberette oplysninger om dine regnskabstal i dit oplysningsskema (den tidligere udvidede selvangivelse) senest den 1. juli året efter regnskabsårets afslutning. 

Hvis du bliver udvalgt til skattekontrol, kan Skattestyrelsen hente oplysningerne fra dit oplysningsskema.

Hvad sker der, hvis du ikke indberetter årsregnskab?

Et manglende årsregnskab kan medføre alvorlige konsekvenser, herunder økonomiske sanktioner og i sidste ende tvangsopløsning af din virksomhed.

Erhvervsstyrelsen sender først et påkrav med en frist på 8 hverdage til at indsende årsrapporten. Overholdes fristen ikke, pålægges hvert medlem af ledelsen en afgift på op til 3.000 kr. (§§ 150 og 151).

Er årsrapporten stadig ikke modtaget 4 uger efter påkravet, kan Erhvervsstyrelsen bede skifteretten om at tvangsopløse virksomheden.

Få hjælp til effektiv administration af jeres boligforening

Hos Boligforeningsweb hjælper vi boligforeninger med at optimere deres administrative processer gennem moderne løsninger. Vi kan hjælpe med digitale værktøjer til regnskab, arkivering, kommunikation og integration, der gør hverdagen lettere for både bestyrelse og beboere.

Blandt andet hjælper vi din forening med:

• Intern kommunikation
• Uploade bestyrelsesreferat
• Opstilling af vedtægter online

Har I brug for inspiration til, hvordan jeres boligforening kan blive mere effektiv i sin administration? Så kontakt os for en uforpligtende samtale – vi står klar til at hjælpe jer videre på kontakt@boligforeningsweb.dk.