Digital bogføring i andelsboligforeninger: Hvad betyder de nye krav fra 1. januar 2026?

Opdateret 6. oktober 2026 · Af Oliver Lindebod, Medstifter & CEO · Se ændringer

Indlægget er generel vejledning og ikke juridisk eller regnskabsmæssig rådgivning. Tjek med jeres revisor, om jeres forening er omfattet af kravet om digital bogføring.

Siden den 1. januar 2026 har digital bogføring ikke længere været et frivilligt valg for de fleste andelsboligforeninger, men et lovkrav. Kravet kommer fra den nye bogføringsloven (§ 16) og en bekendtgørelse fra marts 2025, som satte kravet i kraft for virksomheder, der ikke skal aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven. Andelsboligforeninger anses altid for erhvervsdrivende efter bogføringsloven, og derfor er de omfattet (Erhvervsstyrelsens vejledning, afsnit 1.4).

Lovgiverne har ønsket at styrke gennemsigtighed, kvalitet og kontrol. Formålet er bl.a. at mindske fejl og snyd i regnskaber, moms og skat og at give myndighederne bedre muligheder for regnskabskontrol.

For mange bestyrelser føles det her som en stor omvæltning, og flere har svært ved at gennemskue, hvad det konkret betyder. Derfor er pointen med denne artikel ikke at forklare bogføring, men at hjælpe jer med at forstå rammerne, og hvordan I som bestyrelse kan organisere arbejdet, så digital bogføring bliver så let som muligt.

Boligforeningsweb laver ikke bogføringen for jer. Vi har et regnskabsmodul, men tjek altid Erhvervsstyrelsens fortegnelse, før I vælger det system, I vil bogføre digitalt i. Til gengæld kan vi hjælpe med noget andet, der er mindst lige så vigtigt: struktur, dokumentopbevaring og overblik. De fleste udfordringer, som revisorer og bogholdere peger på, handler nemlig sjældent om selve bogføringsprogrammet, men om det materiale, de modtager fra bestyrelsen. Det er her, jeres interne organisering får afgørende betydning.

Hvem er omfattet af kravet om digital bogføring?

Ifølge de nye regler er langt de fleste andelsboligforeninger digitalt bogføringspligtige fra 1. januar 2026. Den afgørende grænse er en nettoomsætning på over 300.000 kr. i to indkomstår i træk (§ 16, stk. 1) – for foreninger med kalenderår var det 2024 og 2025, der talte. Ifølge ABF er det Erhvervsstyrelsens opfattelse, at boligafgiften tæller med som omsætning. Det betyder i praksis, at kun meget små foreninger falder uden for kravet.

Ejerforeninger er i Erhvervsstyrelsens vejledning nævnt som eksempel på ideelle foreninger, der som udgangspunkt ikke er erhvervsdrivende. De er derfor typisk ikke omfattet af kravet om digital bogføring, medmindre de har erhvervsaktivitet, fx udlejning. Er I i tvivl – også som grundejerforening – så spørg jeres revisor.

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at foreninger med forskudt regnskabsår først blev omfattet fra starten af deres første regnskabsår efter 1. januar 2026. Har I eksempelvis regnskabsår, der begynder 1. juli, trådte kravet i kraft 1. juli 2026.

Fælles for alle er:

Kravet handler ikke om, hvordan I laver jeres økonomi, men hvor bogføringen skal foregå. Bogføringen skal ske i et digitalt bogføringssystem, som enten er registreret hos Erhvervsstyrelsen eller lever op til de samme krav til sikkerhed, opbevaring, registrering og logning (§ 16, stk. 2).

Se hvilke systemer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen her.

Hvad betyder digital bogføring helt konkret?

Digital bogføring handler om mere end at gemme bilag elektronisk. Det handler om:

• registrering af bilag i et digitalt system
• struktureret opbevaring af regnskabsmateriale
• krav til transaktionsspor og kontrolspor
• at regnskabsmaterialet gemmes sikkert i fem år fra udgangen af regnskabsåret (§ 12)
• at systemet automatisk tager sikkerhedskopi (§ 15)
• at roller og ansvar er tydeligt beskrevet

Her er det værd at understrege, at kravene ikke pålægger bestyrelsen at blive bogføringsspecialister. Det handler om at sikre et system, der gør bogføringen sporbar, og at have styr på arbejdsgangene omkring den. Bogføringen kan stadig laves af kassereren, en bogholder eller en administrator. Den skal bare ske i et digitalt bogføringssystem – det gælder også, når en ekstern bogholder bogfører for jer (§ 17).

Hvilket system skal man vælge?

Der står over 100 registrerede bogføringssystemer på Erhvervsstyrelsens liste (opdateret juni 2026). ABF understreger, at ingen systemer anbefales frem for andre, men de har haft dialog med flere udbydere for at sikre, at nogle af dem er tilpasset andelsboligforeningers behov. Det gælder blandt andet deres eksempel på en kontoplan, som flere systemer nu har indarbejdet, så det ligner en forenings økonomi mere end en klassisk virksomheds.

Blandt de mest almindelige systemer finder vi:

• Billy
• Dinero
• e-conomic

Alle tre står på Erhvervsstyrelsens liste. Priser og funktioner ændrer sig, så sammenlign de aktuelle priser selv. Pris bør dog ikke være eneste parameter. Hvis jeres revisor bruger et bestemt system i sit arbejde, kan det være en fordel at vælge det samme for at undgå unødvendig eksport/import, dobbeltarbejde eller datatab.

Det vigtigste råd er derfor: Sørg for, at systemet er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og at jeres revisor faktisk kan bruge det.

Hvad skal bestyrelsen gøre nu? (Den praktiske del)

Selvom digital bogføring ikke betyder, at bestyrelsen skal stå for bogføringen, så er der to ting, I får ansvar for:

1. at vælge et registreret system
2. at beskrive jeres bogføringsprocedure

Den nye bogføringslov kræver nemlig, at de samme foreninger – dem med en omsætning over 300.000 kr. to år i træk – har en beskrivelse af deres bogføringsprocedure (§ 6). Det krav har gældt siden 1. juli 2022. Som minimum skal beskrivelsen forklare, hvordan alle transaktioner registreres løbende, hvordan regnskabsmaterialet opbevares på betryggende vis, og hvem der har ansvaret. I praksis er det en god idé at beskrive:

• hvordan bilag modtages og registreres
• hvem der har ansvar for opbevaring
• hvordan I sikrer, at alle transaktioner registreres korrekt
• hvordan I opbevarer bilag i fem år
• hvordan jeres data er beskyttet

For en gennemsnitlig andelsboligforening er det her ikke en omfattende opgave.

Derudover skal I sikre:

• at dokumenter ikke ligger spredt i personlige indbakker
• at I har styr på adgange ved bestyrelsesskifte
• at bilag kan deles med bogholder/revisor uden rod og dobbeltudgaver
• at alt relevant materiale er samlet digitalt

Det er netop på disse punkter, at mange foreninger oplever udfordringer, og hvor Boligforeningsweb kan hjælpe jer i praksis.

Hvorfor kan det være svært for små foreninger?

Selvom intentionen bag loven er fornuftig, har de nye regler mødt kritik. Især fra mindre foreninger. I en artikel på ByensBoligforeninger.dk fra 2025 fortæller flere andelsboligforeninger, at de kun har 50–60 bilag om året og klarer bogføringen gratis via kyndige beboere. For dem føles det urimeligt pludseligt at skulle investere i digitale systemer og eksterne bogholdere.

Flere bekymrer sig om udgifterne. I eksempler nævnt i debatten vurderer nogle bestyrelser, at kravet kan koste 60–80.000 kr. om året. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, men det afspejler en reel frustration: Kravet om digital bogføring er skabt til virksomheder, men rammer nu også boligforeninger, der fungerer helt anderledes.

Derfor er den vigtigste pointe: Struktur på jeres dokumenter er det bedste værn mod unødige udgifter. Jo mindre tid revisor og bogholder skal bruge på at finde frem til regnskabsmaterialet, jo billigere bliver processen for jer.

Hvordan Boligforeningsweb hjælper uden at være et bogføringssystem

Vi hjælper med den interne orden, som gør digital bogføring muligt i praksis.

• Dokumenter samlet ét sted: Referater, regnskaber, vedtægter, bilagspakker, budgetter. Alt ligger samme sted, hvor både bestyrelse, bogholder og revisor kan finde det.
• Adgangskontrol og roller: Ingen bilag bliver væk i personlige mail-indbakker. Alt ligger i systemet, og når bestyrelsen skiftes ud, følger materialet med. Ikke personerne.
• Mindre afhængighed af enkeltpersoner: Hvis én person plejer at “sidde på alle dokumenterne”, bliver det en flaskehals. Digital bogføring kræver struktur, ikke afhængighed.
• Klar procedure for godkendelse og deling af bilag: I behøver ikke godkende bilag i Boligforeningsweb for at lave digital bogføring, men hvis I bruger vores bilagsfunktion, får bogholder-revisor materialet i én samlet og letforståelig pakke.
• Let adgang for eksterne: Mange revisorer foretrækker at hente dokumenter ét sted. Med et digitalt arkiv bliver det langt lettere for dem. Og billigere for jer.

Det afgørende er altså: Digital bogføring handler om orden, og orden er det, vi hjælper med.

Opsummering

Siden 1. januar 2026 har digital bogføring været en realitet for de fleste andelsboligforeninger. Det betyder ikke, at bestyrelsen skal lave bogføring, men at I skal sikre struktur, adgang, opbevaring og klare procedurer. Et godkendt bogføringssystem er nødvendigt, men det er jeres interne organisering, der afgør, hvor let eller dyr overgangen bliver.

Boligforeningsweb laver ikke bogføringen for jer, men vi hjælper med alt det, der gør det muligt at leve op til kravene uden kaos.