Vedligeholdelsesplan: Få guiden til din forening her

Opdateret 6. oktober 2026 · Af Jakob Ebbekær · Se ændringer

Indlægget er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Jeres vedtægter kan have andre regler end dem, der er beskrevet her – tjek dem altid.

Hvad er en vedligeholdelsesplan?

En vedligeholdelsesplan er et redskab, der bruges i ejendomme med en forening tilknyttet. Det kan f.eks. være, at I skal lave en vedligeholdelsesplan til jeres ejerforening.

Vedligeholdelsesplanen har til formål at sikre, at fællesarealer bliver vedligeholdt, så foreningen forbliver attraktiv, arealerne pæne og tilstanden god. 

Typisk får foreningens bestyrelse en fagperson til at lave en langsigtet plan over, hvilke opgaver der skal udføres. Det kan f.eks. være over en 10- eller 15-årig periode.

Hvem der godkender planen, afhænger af foreningstypen. I andelsboligforeninger stiftet 1. juli 2018 eller senere skal planen dække mindst 15 år, opdateres mindst hvert 5. år og forelægges generalforsamlingen (andelsboligforeningsloven § 6 c, stk. 2). I ejerforeninger skal bestyrelsen efter normalvedtægten for ejerforeninger udarbejde planen, og den ordinære generalforsamling godkender den (§ 16, stk. 2, nr. 6, og § 9). I grundejerforeninger er der ingen lovkrav – tjek jeres vedtægter.

I planen beskrives det, hvad der skal vedligeholdes, hvordan det skal vedligeholdes, og hvornår vedligeholdelsen skal foretages. Der lægges også et budget, så foreningens bestyrelse er sikker på, at arbejdet kan finansieres.

Eksempler på ting i foreningen, der skal vedligeholdes:

• Facaderenovering
• Tagreparation
• Vedligeholdelse af installationer
• Renovering af kælder
• Renovering af gårdhave

Hvorfor er en vedligeholdelsesplan vigtig for foreningen?

En vedligeholdelsesplan for ejerforeninger og andelsboligforeninger er et kig ud i fremtiden. Både når det kommer til økonomi og ejendommens tilstand. 

Vedligeholdelsesplanen er med til at skabe en forudsigelighed i, hvordan foreningens økonomi kommer til at se ud i fremtiden, ligesom at ejendommens facader, inventar, fællesområder og installationer ikke bliver af en kvalitet, som ikke lever op til beboernes ønsker. 

Ved at budgettere med udgifter til vedligeholdelse er det også nemmere at lave en god og sund økonomistyring, som kommer hele foreningen til gode. Det mindsker også risikoen for uforudsete udgifter. 

Vedligeholdelsesplanen giver foreningens medlemmer tryghed, da de får overblik over, hvilke renoveringer der er planlagt, hvornår de skal foretages, og hvordan de finansieres.

Hvordan udarbejdes en vedligeholdelsesplan i en ejendom?

En vedligeholdelsesplan udarbejdes ofte af en fagperson. For at få indblik i ejendommens tilstand er det en god idé at få en bygningskonstruktør eller ingeniør til at vurdere ejendommen og dermed identificere, hvor der skal sættes ind på vedligeholdelse.

Derefter kan bygningskonstruktøren eller ingeniøren udarbejde en 10- eller 15-årig vedligeholdelsesplan (mindst 15 år for andelsboligforeninger stiftet 1. juli 2018 eller senere) med udgangspunkt i de observationer, der er gjort.

Foreningens bestyrelse inddrages herefter i planen, og det er vigtigt også at informere foreningens medlemmer for at sikre, at der er opbakning til planen. Det er trods alt medlemmerne, der er med til at finansiere vedligeholdelsen.

Fordele ved at have en vedligeholdelsesplan for en ejendom

Der er flere fordele ved at have en vedligeholdelsesplan for en ejendom. Nogle af de mest oplagte er:

• Foreningen får et bedre økonomisk overblik
• Vedligeholdelsesplanen er udarbejdet på faglige vurderinger
• Risikoen for uforudsete udgifter mindskes
• Der etableres en klar plan og prioritering af renoveringer
• Ejendommen og foreningens værdi opretholdes 
• Medlemmer og bestyrelse får indsigt i fremtidige renoveringsprojekter og finansiering heraf

Vedligeholdelsesplanen kan ses som et grundigt stykke forarbejde, der er med til at sætte rammerne for foreningens fremtid.

Udfordringer ved at have en vedligeholdelsesplan

En vedligeholdelsesplan er som udgangspunkt en god idé, men der kan opstå udfordringer i udarbejdelsen af planen.

Her er nogle af de hyppigste udfordringer:

• Uenighed blandt beboerne om prioriteterne af vedligeholdelse
• Projekterne er for dyre
• Flere beboerne synes ikke, der er behov for vedligeholdelse af det ønskede
• Beboerne ønskes ikke at finansiere vedligeholdelsesarbejdet
• Utydelig kommunikation mellem bestyrelse og beboere

Det er vigtigt, at foreningens bestyrelsen er gennemsigtig i sin kommunikation med beboerne og er åbne omkring, hvordan vedligeholdelsesarbejdet skal finansieres, og hvad prisen er. Det skaber klarhed og tryghed omkring planen.

Vedligeholdelsesplan i ejerforeninger

Der er forskel på, hvordan en vedligeholdelsesplan finansieres i en ejer- og  andelsboligforening, da foreningerne ikke fungerer på samme måde.

I en ejerforening ejer medlemmerne deres bolig. Gennem fællesudgifterne finansierer medlemmerne udgifterne til vedligeholdelse. Generalforsamlingen kan vedtage, at foreningen sparer op til bestemte formål som vedligeholdelse. Opsparingen skal stå i et pengeinstitut, og generalforsamlingen beslutter, hvad pengene bruges til (normalvedtægten § 25, stk. 2–3).

I ejerforeninger ejer hver ejer sin egen lejlighed, mens foreningen ikke ejer selve ejendommen. Større arbejder kan derfor finansieres med foreningens opsparing, med et fælleslån i foreningens navn eller ved, at den enkelte ejer betaler sin andel – fx med et lån i egen bolig. 

Et fælleslån kræver normalt en beslutning på generalforsamlingen. Tjek jeres vedtægter for, hvilket flertal der skal til. 

Det vil også betyde, at hvis renoveringer betales med ejerforeningens opsparing, vil den månedlige ydelse for den enkelte beboer ikke stige.

Beslutninger om finansiering til vedligeholdelse træffes på generalforsamlinger ved afstemning. 

Vedligeholdelsesplan i andelsboligforeninger

Det er ofte nemmere at optage et fælleslån til vedligeholdelse i andelsboligforeninger. Det skyldes, at det er foreningen, der ejer ejendommen og kan give pant i den. Lånet betales gennem boligafgiften. Efter normalvedtægten for andelsboligforeninger hæfter andelshaverne som udgangspunkt kun med deres indskud, men for lån med pant i ejendommen kan de hæfte personligt og forholdsmæssigt, hvis långiveren har taget forbehold om det (§ 5).

Optages der fælleslån til renoveringer i forhold til vedligeholdelsesplan, vil udgifterne for den enkelte beboer derfor også stige. 

Andelsboligforeninger skal også være opmærksomme på rentestigninger, som kan have en negativ indflydelse på andelshavernes udgifter. 

På den positive side kan ejendommens værdi stige efter gennemført vedligeholdelse.

I en andelsboligforening sørger bestyrelsen for, at ejendommen vedligeholdes forsvarligt efter budgettet og generalforsamlingens beslutninger (andelsboligforeningsloven § 6 c, stk. 1), mens lån skal vedtages på generalforsamlingen (normalvedtægten § 5, stk. 2). Forbedrings- eller istandsættelsesarbejder, der vil hæve boligafgiften med mere end 25 %, og lån med usikker fremtidig ydelse kræver efter normalvedtægten 2/3-flertal (§ 23, stk. 2).

Skab tydelig kommunikation med Boligforeningsweb

Ønsker I en vedligeholdelsesplan, der er klar, tydelig og uden udfordringer?

Lad Boligforeningsweb hjælpe jer. Vi er eksperter i at designe og vedligeholde hjemmesider til foreninger.

Vi tilbyder smarte integrationer, der gør det nemt for jer at kommunikere, så alle medlemmer får besked. Det er også nemt at indkalde til generalforsamling og lave en oversigt over vedligeholdelsesarbejde med vores online opslagstavle.

Er I interesserede i at høre mere, kan vi kontaktes på kontakt@boligforeningsweb.dk. Vi tilbyder altid en uforpligtende snak om jeres ønsker.