Hvad er reglerne for snerydning i en forening?

Opdateret 5. november 2026 · Af Oliver Lindebod, Medstifter & CEO · Se ændringer

Artiklen er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Jeres vedtægter og kommunens regulativ kan sige noget andet. Tjek dem, før I lægger planen.

Den første sne kommer sjældent, når bestyrelsen har tid. Nogen skriver, at fortovet er glat. En anden spørger, hvem der har skovlen. Og så står det hen, om det er foreningen, den enkelte grundejer eller kommunen, der skulle have ryddet.

Snerydning i en forening bliver rolig, når planen ligger klar før sneen. Her er den plan: hvem der rydder hvad, hvornår I salter eller gruser, hvordan medlemmerne får besked, og hvad der gælder på en privat fællesvej og på fællesarealerne.

Til planen hører Snevagten. Det er et gratis ark med en helt enkel vagtplan: uge, område, ansvarlig og kontakt. I udfylder den på et bestyrelsesmøde og deler den, så ingen skal gætte, når det bliver glat.

Teksten er skrevet til grundejerforeninger og ejerforeninger. Loven skelner efter vejtype og efter kommunens pålæg. Det, der kan være anderledes i en andelsboligforening, er hvem der udfører arbejdet i hverdagen. Det afsnit ligger for sig selv længere nede.

Hvorfor snerydningen bliver rodet, når den første sne kommer

Ingen har skrevet ned, hvem der rydder hvad

I mange foreninger bor aftalen i hovedet på formanden. Det går, indtil formanden er bortrejst, eller den der plejer at tage skovlen, er syg. Så lander spørgsmålet i indbakken, samtidig med sneen.

Snevagten er lavet til det hul. Én linje pr. uge, med område, navn og et telefonnummer. Så kan næste bestyrelse finde planen igen.

Tidspunkt og middel står i kommunens regler

Loven siger snarest muligt. Sneen ryddes efter snefald, og glat føre klares, når det er blevet glat.

Klokkeslættet og midlet står i kommunens regler for snerydning. De hedder ofte et regulativ, og de skal offentliggøres.

Nogle kommuner skriver salt. Andre skriver grus eller sand. På en privat fællesvej nævner loven grus, sand eller lignende. Skriv datoen, I tjekkede regulativet, ind i Snevagten. Så ved I næste vinter, om det skal slås op igen.

Medlemmerne hører det først, når de selv mærker isen

En plan, der kun ligger i et referat, hjælper ikke den, der står med en glat indkørsel søndag morgen. Fortæl planen, før sneen kommer: hvem der rydder, hvornår, og hvem man ringer til.

Vej og gård er to forskellige opgaver

Fortovet ud til en offentlig vej, en privat fællesvej og gården inde på grunden følger hver sin regel. Blander I dem sammen, kan nogen komme til at rydde et stykke, kommunen allerede kører, mens brandhanen bliver glemt.

Reglerne stod tidligere i en særlig lov om vintervedligeholdelse. Den er historisk. I dag står de i vejloven for offentlige veje og i privatvejsloven for private fællesveje.

Sådan lægger I vinterberedskabet

Her er en plan, hvis sæsonen hos jer starter omkring november. Kommer sneen tidligere eller senere, så flyt månederne.

Hvem rydder hvad

På offentlige veje og stier er det vejmyndigheden, altså kommunen eller staten, der sørger for snerydning, glat føre og renholdelse (vejloven, § 62). Vejmyndigheden bestemmer omfang og rækkefølge og offentliggør reglerne.

I byer og bymæssige områder kan vejmyndigheden, efter at have talt med politiet, pålægge grundejere at rydde sne, bekæmpe glat føre og renholde fortov og sti ud for ejendommen (§ 64). Det gælder det fortov, der ligger i forlængelse af en adgang til ejendommen, og kun det nærmeste stykke, højst 10 meter bredt. Beslutningen skal offentliggøres.

Trapper til ejendommen skal grundejerne rydde, gruse og renholde i byer og bymæssige områder (§ 63). Den pligt gælder, uanset om fortovet er pålagt.

I en grundejerforening er vejen ofte en privat fællesvej. Kommunen kan beslutte, at den skal ryddes.

I byer gælder det de ejere, der grænser til vejen og har vejret, og kun den del af vejen, der ligger nærmest ejendommen (privatvejsloven, § 79). På landet kan kommunen bestemme, at vejen skal ryddes, glatførebekæmpes og renholdes (§ 23). Skal udgiften fordeles, sker det typisk efter brugen af vejen om vinteren.

Foreningen kan samle arbejdet i en vagt eller hos en entreprenør, når vedtægterne siger det. Snevagten er arket til den aftale.

I en ejerforening grænser ejendommen ofte til en offentlig vej. Så kan kommunen have pålagt grundejerne fortovet. Pligten ligger hos grundejerne, og bestyrelsen sørger for, at arbejdet bliver gjort.

Gården, p-pladsen, legepladsen og stier inde på grunden følger vedtægterne. Er en af dem en offentlig vej eller en privat fællesvej, gælder reglerne ovenfor.

Brandhaner og installationer til trafik skal holdes ryddet for sne, både på offentlig vej (§ 66) og på privat fællesvej (§ 80).

Udfører kommunen selv arbejdet for grundejernes regning, er jeres opgave at kende aftalen. Det kan vejmyndigheden beslutte for et pålagt fortov (§ 72) og kommunen for en privat fællesvej (§ 83). Skriv det som en linje i Snevagten, så det samme stykke bliver ryddet én gang.

Hvornår I salter eller gruser

Sne ryddes snarest muligt efter snefald (vejloven § 66, privatvejsloven § 80). Glat føre klares snarest muligt efter det er blevet glat (vejloven § 67). På en privat fællesvej skal grundejerne strø grus, sand eller lignende (privatvejsloven § 81).

Kommunen kan fastsætte tidspunkter og hvilke midler der må bruges. Det står i regulativet (vejloven § 65, privatvejsloven § 80, stk. 3, og § 81, stk. 3). Slå det op, før I køber salt. Salt passer nogle steder. Andre steder er det grus eller sand.

Trapper til ejendommen skal ryddes og glatførebekæmpes, også når fortov og kørebane ikke er pålagt (privatvejsloven § 80, stk. 2, og § 81, stk. 2).

Sådan får medlemmerne besked

Send planen, før sneen kommer. Tre ting er nok: hvem der rydder, i hvilket tidsrum, og hvem man kontakter, hvis det alligevel er glat.

Læg det ud som en nyhed, og klik Underret beboere. Så kan I vælge e-mail, SMS eller begge dele. Det ligger under akut information. Skifter vagten midt i sæsonen, så send en kort besked samme dag.

Gem regulativet, aftalen med en eventuel entreprenør og Snevagten i dokumentarkivet. Så slipper næste bestyrelse for at lede i en privat mail.

Snevagten, arket I udfylder før sæsonen

Øverst er der fire felter fra bestyrelsen: sæson, for eksempel november til marts, hvem i bestyrelsen der har ansvaret, hvem man melder fejl og glatte steder til, og hvilken dato I tjekkede kommunens regler.

Nedenunder er vagtplanen. Fire kolonner: uge, område, ansvarlig og kontakt. Én linje pr. uge er nok. Området kan være fortovet mod vejen, stikvejen eller gården og brandhanen.

Arket kan printes og hænges op, eller sendes ud som det er. Hele bestyrelsen kan bruge PDF'en uden login. En kopi i Google Docs kræver en Google-konto.

Hent Snevagten gratis. Lav en kopi i Google Docs, eller hent den som PDF eller Word.

Foretrækker I at printe? Hent Snevagten som PDF eller som Word-fil.

Når den ansvarlige bliver syg

Vinterberedskab er også planen for den uge, hvor den ansvarlige er væk. Aftal en afløser, før sæsonen starter, og skriv nummeret i kolonnen Kontakt. Kan ingen i foreningen tage vagten, så hav en ekstern afløser klar.

Eksemplet er fra en andelsboligforening. Det samme hul findes i en grundejerforening og en ejerforening: en aftale uden afløser, og medlemmer, der ikke får besked, når aftalen ændrer sig.

Spring til: Andelsboligforeninger

Andelsboligforeninger: samme pligt, anden hverdag

I en andelsboligforening er vejreglerne de samme. Loven kigger på vejtypen og på kommunens pålæg.

Det, der kan være anderledes, er den interne aftale. Vedtægterne og en eventuel viceværtaftale fordeler, hvem der gør arbejdet. Det står i kontrakten eller i et referat. Bestyrelsens opgave er at vide, hvad aftalen dækker, hvad I gør, når personen er syg, og at beboerne får besked, når den ændrer sig. Eksemplet ovenfor er den situation.

Fællesarealer på grunden, trapper og et eventuelt fortov følger reglerne længere oppe. Snevagten kan stadig bruges: sæt viceværten eller snevagten på som ansvarlig, og skriv afløseren i kolonnen Kontakt.

En plan før sneen giver ro i indkørslen

Når medlemmerne ved, hvem der rydder, og hvem de ringer til, slipper bestyrelsen for at stå og forklare det i indkørslen. Det gør det også lettere at skifte formand. Planen, regulativet og aftalen ligger et sted, I kan finde igen.

Kommunen fører tilsyn. Bliver et pålagt stykke ikke ryddet, kan kommunen lade arbejdet udføre for den forpligtedes regning (vejloven § 69, stk. 2, og privatvejsloven § 85). Det er den praktiske konsekvens. Sker der et uheld, er det en sag for sig. Tjek jeres forsikring, og hvad den dækker.

Sneen hænger sammen med resten af vinteren. Har I lagt planen for fyringssæsonen, er Snevagten det næste ark i samme mappe. Og har foreningen en privat fællesvej, er snerydningen en del af et større ansvar. Det har vi skrevet mere om i indlægget om privat fællesvej.

Spørgsmål om snerydning i foreningen

Hvem skal rydde sne i en grundejerforening?

Det afhænger af vejen. På en offentlig vej er det vejmyndigheden. I byer kan kommunen pålægge grundejerne fortov og sti ud for ejendommen. På en privat fællesvej kan kommunen beslutte, at de ejere, der grænser til vejen og har vejret, rydder stykket nærmest deres grund. Foreningen kan samle arbejdet i en vagt eller hos en entreprenør, når vedtægterne siger det. Trapper til ejendommen skal grundejerne rydde i byer og bymæssige områder.

Hvad gælder i en ejerforening?

De samme vejregler. Grænser ejendommen til en offentlig vej, kan kommunen have pålagt grundejerne fortovet. Bestyrelsen sørger for, at det bliver gjort. Gård, p-plads og legeplads følger vedtægterne.

Hvornår skal vi salte eller gruse?

Snarest muligt efter snefald, og snarest muligt når det bliver glat. På en privat fællesvej nævner loven grus, sand eller lignende. Om I skal bruge salt, grus eller sand, og inden for hvilket tidsrum, står i kommunens regulativ. Tjek det, før sæsonen starter.

Hvad gælder på en privat fællesvej?

Kommunen kan beslutte, at vejen skal ryddes, og at der skal gøres noget ved glat føre. I byer gælder det ejere med vejret, på den del der ligger nærmest ejendommen, og beslutningen skal offentliggøres. På landet kan kommunen også pålægge arbejdet, og udgiften fordeles efter brugen om vinteren. Kommunen kan føre tilsyn og udføre manglende arbejde for den forpligtedes regning.

Er reglerne anderledes i en andelsboligforening?

Vejreglerne er de samme. Det, der kan være anderledes, er den interne aftale: en vicevært eller en snevagt kan udføre arbejdet efter jeres kontrakt. Bestyrelsen skal kende aftalen, have en afløser og give beboerne besked, når den ændrer sig.

Hvad gør vi, hvis den der har vagten bliver syg?

Brug afløseren, I skrev i Snevagten. Kan ingen i foreningen tage vagten, så tag en ekstern afløser, og send en kort besked samme dag, så alle ved, at der er styr på det.

Kort sagt

• Læg planen før sneen: hvem rydder hvad, og hvem der træder til ved sygdom.
• Tidspunkt og salt eller grus står i kommunens regulativ. Loven siger snarest muligt.
• Offentlig vej, privat fællesvej og fællesarealer på grunden er tre forskellige opgaver.
• Fortæl medlemmerne planen, og gem regulativ, aftale og Snevagten, så næste bestyrelse kan finde dem.

Gør det nu: Slå kommunens regulativ op, udfyld Snevagten, og send den ud, før den første sne kommer.