Privat fællesvej: Hvad skal du vide om regler, ansvar og økonomi?

Opdateret 6. oktober 2026 · Af Jakob Ebbekær · Se ændringer

Indlægget er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Jeres kommune, tinglyste servitutter og vedtægter kan have betydning for netop jeres vej – tjek dem altid.

Hvad er en privat fællesvej?

En privat fællesvej er en vej, der ikke er offentlig, og som bruges som adgang til andre ejendomme end den, vejen ligger på (privatvejsloven § 10, nr. 3). Det er grundejerne – ikke kommunen – der vedligeholder vejen. Kommunen er dog vejmyndighed og kan kræve, at vejen bliver sat i stand. 

Det betyder, at grundejerne selv skal tage ansvar for vejens tilstand – fra snerydning til reparation af huller.

Hvor bred skal en privat fællesvej være?

Bredden på en privat fællesvej afhænger af dens formål og antallet af husstande, der benytter vejen. Når der udlægges en ny privat fællesvej, skal kommunen godkende vejens linjeføring og bredde (§ 27), og kommunen kan højst kræve en bredde på 18 meter (§ 28). Skal I anlægge eller ændre en vej, så spørg kommunen først. 

Kan status på en privat fællesvej ændres?

Det er kommunen, der beslutter, om en privat fællesvej skal optages som offentlig vej. Kommunen skal mindst hvert 5. år vurdere, om vejen har så stor betydning for den almene færdsel, at den bør være offentlig (§ 58). I byzone kan grundejerne under visse betingelser bede kommunen om en trafiktælling. Viser den, at over halvdelen af biltrafikken er gennemkørende, skal kommunen enten gøre vejen offentlig eller begrænse trafikken.

Regler for privat fællesvej – alt, du skal vide om vedligeholdelse

Mange private fællesveje bruges også af andre end dem, der bor ved vejen. Derfor er der behov for klare aftaler om brug og vedligeholdelse, så alle parter er enige om ansvarsområderne.

Ansvaret for vejens vedligeholdelse afhænger af, om ejendommen er beliggende i en land- eller byzone:

• I landzone: Det er de vejberettigede – ejere med ret til at bruge vejen – der har ansvaret for, at vejen er i god og forsvarlig stand (§ 13). Kræver kommunen vejen vedligeholdt, fordeler den udgifterne efter, hvor meget de vejberettigede bruger vejen (§ 15, stk. 4).

• I byzone: Ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen og har vejret, står for vedligeholdelsen (§ 44). Byreglerne gælder også i sommerhusområder (§ 3).

Derudover kan vejberettigede eller grundejere søge om tilladelse til selv at etablere parkeringspladser, vejbump eller andre anlæg på vejen – for egen regning. Det kræver kommunens og politiets godkendelse (§ 57). Det kommer vi nærmere på senere. 

Hvad er dine pligter – og hvad koster vejvedligeholdelse?

Vedligeholdelsesudgifterne for en privat fællesvej varierer meget. Beløbet afhænger af vejens stand, belægning og omfanget af nødvendige reparationer.

Vedligeholdelse sikrer, at vejen er funktionel og sikker. Typiske opgaver omfatter:

• Udbedring af huller i vejen
• Reparation eller udskiftning af fortove
• Opsætning af trafikforanstaltninger som bump eller cykelstativer – det kræver kommunens godkendelse (§§ 57 og 66).

Pligter for grundejere 

Som grundejer ved en privat fællesvej i byzone kan du have en række konkrete forpligtelser på den del af vejen, der ligger nærmest din ejendom, hvis kommunen har bestemt det (§§ 79-82), herunder:

• At holde vejen ren
• At rydde sne og salte/gruse fortove
• At fjerne ukrudt samt beskære eller fælde træer og grene, hvis det er nødvendigt
• At vedligeholde afløbsriste og sikre optimal afvanding 

Snerydning på privat fællesvej

Snerydning er en af de mest almindelige pligter forbundet med en privat fællesvej i vintermånederne, hvor snefald og glatte veje kan skabe farlige forhold. 

Har kommunen bestemt det, skal hver grundejer rydde sne snarest muligt efter snefald og strø grus, sand eller lignende mod glat føre på den del af vejen, der ligger nærmest ejendommen (§§ 79-81). Kommunen skal offentliggøre, hvilke regler der gælder i jeres område. 

Hvis grundejerne ikke selv kan håndtere snerydningen, kan der indgås aftaler med kommunen eller private firmaer. Det overordnede ansvar ligger dog stadig hos grundejerne.

Koordinering af snerydning og vedligeholdelse kan være lettere med et system, der gør det muligt for grundejerne at kommunikere hurtigt og effektivt. På den måde kan alle beboere få opdateringer om vejen, og beslutninger kan træffes lettere.

Privat fællesvej – parkering og tilladelse

Parkering på private fællesveje kan give anledning til udfordringer, især når vejen benyttes af mange trafikanter eller beboere.

For at sikre, at vejen fungerer optimalt og hensynet til grundejerne respekteres, kan det dog være nødvendigt at regulere parkeringen.

Ønskes der ændringer i parkeringsforholdene, kræver det kommunens og politiets godkendelse efter privatvejsloven (§ 57). Kommunen indhenter selv politiets godkendelse. Men godkendelsen giver ikke rettigheder over for vejens ejer og de andre vejberettigede (§ 56) – så den er ikke nok, hvis der er uenighed blandt grundejerne. 

Derfor er det en god ide at opnå enighed mellem alle parter, før du søger om ændringer. Dette reducerer risikoen for konflikter og spild af ressourcer.

Sådan søger du om tilladelse 

En ansøgning om ændrede parkeringsforhold skal være veldokumenteret og indeholde:

• En begrundelse – hvorfor er reguleringen nødvendig?
• En plan – detaljer om de nuværende og foreslåede parkeringsforhold.

5 mulige løsninger for parkering

Effektive parkeringsløsninger kan forbedre forholdene for både beboere og trafikanter. 

Afhængigt af vejens udformning og parkeringsbehov kan følgende løsninger være relevante:

1. Parkerings- eller standsningsforbud: For smalle veje kan man søge om forbud mod parkering eller standsning på én side af vejen for at lette trafikken.

2. Tidsbegrænset parkering: I områder med høj belastning kan tidsbegrænsninger give større udskiftning af parkeringspladser.

3. Skråparkering: Områder med utilstrækkeligt plads kan skabe ekstra p-pladser ved at ændre længdeparkering til skråparkering.

4. Private restriktioner: Skiltning og regler for beboerlicenser kan styres gennem et privat parkeringskorps. Også det kræver godkendelse efter § 57.

5. Parkeringsbåse og parkeringslommer: Opstribning på vejen eller udvidelse af kørebane kan skabe dedikerede parkeringspladser.

Hvordan fordeles udgifterne til en privat fællesvej?

Udgifterne til at vedligeholde en privat fællesvej kan løbe op, hvis vejen er i dårlig stand eller kræver større reparationer. I byzone kan kommunen kræve vejen istandsat – enten ved at hver grundejer udbedrer stykket ud for sin ejendom, eller som et samlet arbejde efter et vejsyn eller en skriftlig høring (§§ 45-48). Kommunen kan tillade, at udgifterne betales over op til 15 år (§ 54). 

Har grundejerne en aftale eller vedtægter om fordelingen, følger kommunen dem (§ 49, stk. 1). Ellers fordeler kommunen udgifterne til et samlet arbejde ud fra en række faktorer (§ 51):

• Hvor meget den enkelte grundejer benytter vejen.
• Om ejendommene bruges ens – fx til boliger, hvor udgiften kan deles med samme beløb pr. husstand.
• Hvor meget hver grundejer bidrager til vejens slid – fx med tung trafik.

Et vejlaug eller en grundejerforening kan hjælpe med at etablere klare aftaler og forebygge konflikter om udgiftsfordeling. En online opslagstavle kan være smart, så alle grundejerne er informerede om udgifter og beslutninger. 

Få hjælp til administration af din grundejerforening

Hos Boligforeningsweb kan vi hjælpe din grundejerforening med at gøre administrationen af private fællesveje og fællesarealer mere effektiv og overskuelig. Vores digitale løsninger er skræddersyet til at håndtere alt fra dokumenthåndtering til intern kommunikation.

På den måde kan I nemt koordinere vedligeholdelse, udgifter og beslutninger, så I kan fokusere på andre ting i foreningen.

Vil I høre mere? Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe jeres grundejerforening med at optimere administrationen. Vi træffes på kontakt@boligforeningsweb.dk.