Hvor i landet er det bedst at være senior i 2025?

En ny dataanalyse af alle landets kommuner afslører, hvor seniorer har de bedste vilkår. Resultatet er en top-10 domineret af velstående forstadskommuner og udvalgte provinsbyer, hvor de ældre trives, føler sig sikre, og kan nyde et aktivt og værdigt seniorliv. De bedste kommuner klarer sig godt på tværs af flere faktorer: De har solid lægedækning og adgang til sygehus, seniorerne bor rummeligt og relativt komfortabelt, kriminaliteten er lav, fritids- og foreningslivet blomstrer, og ældreplejen får fine anmeldelser af borgerne.

Danmark får stadig flere ældre: I 2025 er antallet af borgere over 65 år steget til ca. 1,26 millioner (mod 0,84 mio. i 2007). Det svarer til godt hver femte indbygger. Samtidig lever vi længere end før. Forventet levealder topper i Nordsjælland, hvor fx Gentofte Kommune nu har landets højeste med 83,8 år i gennemsnit. Omvendt er ældres vilkår mere udfordret i visse yderområder. På Lolland, Falster og Sydhavsøerne er den forventede levetid nede omkring 78-79 år, og her oplever man også andre udfordringer som lav lægedækning og færre ressourcer. Forskellen mellem den bedste og dårligste kommune er hele 5 år i levetid. Det kan sige noget om, hvor meget sundhed, økonomi og lokalområdet betyder for et langt og godt seniorliv. Nationale tal viser også, at kun 13% af de 80+-årige nu har en plejehjemsplads (mod 20% i 2012), hvilket afspejler et voksende pres på ældreboliger og plejehjem. På tværs af landet er størstedelen af ældre dog tilfredse med den hjælp, de får: Over 80% af hjemmehjælpsmodtagere svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med hjemmeplejen. 

Men hvor i Danmark har man som senior det allerbedst?

1. Silkeborg Kommune

Silkeborg indtager førstepladsen som Danmarks mest seniorvenlige kommune. Denne midtjyske perle kombinerer smuk natur, stærke sundhedstilbud og et rigt foreningsliv for ældre. Kommunen har eget sygehusafsnit i Regionshospitalet Silkeborg, der sikrer lokal adgang til behandling. Lægedækningen er solid, da seniorer i Silkeborg oplever generelt at kunne få en lægetid uden lange ventetider, hvilket er vigtigt i en alder, hvor helbredet kræver omsorg. Samtidig har kommunen fokus på forebyggelse: antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre er lavere end landsgennemsnittet (Jyske kommuner klarer sig generelt bedst på det punkt). Det betyder, at mange helbredsproblemer fanges tidligt af egen læge eller hjemmeplejen.

Silkeborgs boligforhold er også attraktive for den ældre. Byen er kendt for sine naturskønne omgivelser ved Silkeborgsøerne og de store skovarealer, hvor mange seniorer nyder godt af de mange muligheder, hvad enten det er en gåtur i skoven eller et smut til vandet. Boligerne her giver god plads: generelt bor man større end i de store byer. Den gennemsnitlige dansker har omkring 52 m² bolig per person, og Silkeborg ligger over dette niveau (om end ikke helt på niveau med yderkommuner som fx Samsø med 74 m²). Økonomisk ligger kommunen fornuftigt; boligpriserne er moderate sammenlignet med Aarhus, og kommuneskatten er rimelig (Vejle har godt nok landets laveste på 23,4%, men Silkeborg ligger i den nedre ende af skalaen omkring 24-25%). Det betyder flere penge på lommen til pensionisterne. Endelig er trygheden høj. Silkeborg er en fredelig kommune med lav kriminalitet og et aktivt lokalsamfund. Man hører sjældent om indbrud eller utrygge episoder her og seniorerne kan færdes roligt i gaderne. Kommunen tilbyder også et væld af fritidsaktiviteter: fra pensionistklubber og aftenskolekurser til kulturarrangementer på byens museer og spillesteder. Alt i alt giver Silkeborg en optimal pakke for ældre medborgere: god sundhedsforhold, sikkerhed, smuk natur og mulighed for et aktivt liv langt op i årene.

2. Gentofte Kommune

Gentofte placerer sig som en af landets absolut bedste kommuner at blive gammel i. Denne velhavende forstad nord for København klarer sig særligt godt på sundhedsområdet og økonomi. Gentofte har sit eget lokale hospital (Gentofte Hospital), og generelt er adgangen til læger og specialister helt i top, da området tiltrækker mange praktiserende læger, så borgere her har nemmere ved at få egen læge end i yderområderne. Det afspejles i borgernes helbred: Gentofte har Danmarks højeste middellevetid på 83,8 år. Kommunen scorer også højt på forebyggelse og rehabilitering; hjemmeplejen er velfungerende og der er kort ventetid på genoptræning efter sygdom.

Økonomisk kommer Gentofte seniorerne til gode ved at have landets laveste skatter og et solidt velfærdsbudget. Kommuneskatten er kun 23,6%, hvilket er blandt de laveste i Danmark. Det betyder at pensionister beholder lidt mere af deres indkomst efter skat. Selvom Gentofte er kendt for dyre villakvarterer, bor mange ældre her allerede i betalte ejerboliger eller i ældreboliger af høj kvalitet, som kommunen stiller til rådighed. Kommunen har investeret i seniorvenlige boliger og tilgængelighed; fx er der elevatorer i mange boligbyggerier og initiativer til at hjælpe ældre med at tilpasse boligen, så de kan blive boende længst muligt. Trygheden er i top og Gentofte nyder, ligesom de fleste nordsjællandske kommuner, godt af meget lav kriminalitet og et roligt miljø. Nærheden til København giver adgang til masser af kulturtilbud, men Gentofte har også sit eget aktive seniorliv: Biblioteker, kulturcentre og ikke mindst et utal af foreninger (bl.a. en af landets største lokalafdelinger af Ældre Sagen) tilbyder arrangementer fra foredrag og gymnastik til IT-kurser for ældre. Kort sagt kan Gentofte være stolte af at tilbyde sine ældre borgere et sundt, trygt og rigt liv – også i pensionsalderen.

3. Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune, som er beliggende i det grønne Nordsjælland, markerer sig som et dejligt sted for aktive seniorer. Kommunen består af byer som Holte, Birkerød og Nærum og er kendetegnet ved høj velstand, smukke naturområder og et stærkt serviceniveau. Sundhedstilbuddene er fremragende: Rudersdal har ganske vist ikke eget hospital, men både Rigshospitalet i Glostrup, Herlev Hospital og hospitalerne i Hillerød/Gentofte ligger inden for rimelig afstand, og kommunen har effektive ordninger for patienttransport og forebyggende hjemmebesøg hos ældre. Praktiserende læger er der heller ingen mangel på. Faktisk er lægedækningen i de fleste nordsjællandske kommuner god, og det er især landområder i f.eks. Nordjylland og Sydsjælland, der lider af lægemangel. Rudersdals borgere har således tryghed ved, at egen læge er tilgængelig, og kommunen har også fokus på telemedicin og digitale løsninger, så flere konsultationer kan klares hjemmefra.

Boligforholdene i Rudersdal er blandt landets bedste. Man bor typisk i rummelige parcelhuse eller lejligheder med udsigt til skov og sø, og der er god plads omkring sig. Det ses på statistikken: Generelt bor københavnerne meget småt (ca. 40 m² per person i byen), mens jyder og nordsjællændere har langt mere plads. Rudersdal hører til blandt dem, hvor hver borger har markant flere kvadratmeter at brede sig på end landsgennemsnittet (~53 m²). Økonomisk har kommunen nogle af landets laveste skatteprocenter (kun ca. 23,5% i kommuneskat), hvilket afspejler et højt skattegrundlag. Det kommer borgerne til gode i form af gode serviceydelser uden at skatten er høj. Trygheden er også i særklasse: Rudersdal er en af de kommuner med allerlavest kriminalitet. For eksempel ligger antallet af indbrud, vold og andre lovovertrædelser helt i bund her ifølge de seneste politi-statistikker. Det fredelige lokalmiljø, kombineret med at kommunen er rig på skov og natur (bl.a. Rude Skov og Furesø), gør det ideelt for seniorer, der sætter pris på daglige gåture og friluftsliv. Hertil kommer et aktivt fritidsliv: Rudersdal tilbyder alt fra senioridræt og svømning til kunstforeninger, sangkor og universitetsundervisning for ældre. Kommunen har også et velfungerende frivilligcenter, hvor mange seniorer selv engagerer sig som frivillige eller deltagere i sociale netværk. Med andre ord: Rudersdal giver de bedste rammer for en tryg, sund og oplevelsesrig alderdom.

4. Skanderborg Kommune

Skanderborg blander sig i toppen som én af de bedste kommuner for ældre. Præcis som kommunen også gjorde det for børnefamilier tidligere på året. Den østjyske kommune fortsætter med at levere høj livskvalitet på tværs af aldersgrupper. For seniorerne er sundhedsplejen rigtig god. Kommunen er en del af Region Midtjylland, og selvom Skanderborg ikke har et stort sygehus inden for kommunegrænsen, så ligger både Aarhus Universitetshospital og Horsens Sygehus inden for kort afstand. Det giver tryghed for de ældre, at specialiseret behandling er tilgængelig relativt tæt på. Lokalt har Skanderborg et moderne sundhedscenter, hvor ældre kan få fysioterapi, genoptræning og konsultationer med fx diætister eller forebyggende sygeplejersker. Egen læge er som regel heller ikke langt væk, da kommunen igennem årene har formået at tiltrække praktiserende læger til de mindre byer i oplandet, så lægedækningen er mere jævnt fordelt end i mange andre landkommuner.

Bolig- og nærmiljøet i Skanderborg scorer højt. Ældre borgere her nyder både byliv og natur: Skanderborg by er stor nok til at have et levende handelsliv, kulturhus og foreningsliv, men stadig lille nok til at man føler sig i et trygt og overskueligt miljø. Kriminaliteten er lav, faktisk blandt de laveste i landet ifølge Rigspolitiets opgørelser (på linje med mange andre midtjyske byer). Man kan roligt gå en aftentur uden bekymring. Skanderborg Kommune har også fokus på at skabe seniorvenlige boliger – der er etableret adskillige nye ældreboligprojekter, så flere kan finde en passende bolig i nærmiljøet, når villaen bliver for stor eller trapperne for besværlige. Økonomisk er Skanderborg fornuftig: boligudgifterne er langt under niveauet i Aarhus, mens kommuneskatten ligger omkring middel. Kombineret med en høj gennemsnitlig indkomst blandt borgerne betyder det, at mange pensionister her har en god økonomi at forsøde tilværelsen med. Sidst men ikke mindst blomstrer fritids- og kulturtilbuddene. Skanderborg er kendt for sin musikfestival og rige kulturliv, som også seniorer drager fordel af – fx pensionistrabat på festivalbilletter og gratis koncerter i sommermånederne. Der er senior-idrætshold, veteranklubber for alt fra havearbejde til golf, og kommunen arrangerer årligt en seniormesse om aktiv aldring. Kort sagt formår Skanderborg at kombinere storbyens muligheder med landsbyens tryghed. Det er noget de ældre borgere nyder rigtig godt af.

5. Hørsholm Kommune

Hørsholm Kommune, nord for København, fremstår som en idyllisk ramme for det gode seniorliv. Med Øresund på den ene side og store skovområder på den anden byder Hørsholm på både frisk havluft og grønne omgivelser. Det er noget, flere ældre sætter pris på i hverdagen. Kommunen har et solidt ry for sin ældrepleje: Hørsholm investerer betydeligt per ældre borger, og hjemmeplejen får ofte ros i brugertilfredshedsundersøgelser. De lokale plejehjem har høj standard, og kommunen har endda etableret et “plejehjemsråd” hvor både beboere og pårørende kan give input til at forbedre hverdagen på plejecentrene. Sundhedsmæssigt klarer Hørsholm sig godt. Selvom der ikke ligger et hospital lige i kommunen, er der kort til både Nordsjællands Hospital i Hillerød og til Gentofte Hospital. Og akutbilen dækker området hurtigt ved nødstilfælde. Sidst så er praktiserende læger velrepræsenterede i kommunen.

Hvad angår tryghed, er Hørsholm blandt de absolut fredeligste steder i Danmark. Faktisk lå kommunen i en landsdækkende opgørelse helt i bund hvad angår voldsanmeldelser. Kun ca. 0,5 voldsanmeldelser per 1.000 indbyggere, mod op til 3-4 per 1.000 i de værst ramte kommuner. Det siger noget om det rolige og sikre miljø, som Hørsholms borgere oplever. Indbrudsniveauet er også lavt, og naboskabet stærkt; mange ældre føler sig trygge ved at blive boende hjemme, fordi der er et vågent øje i nabolaget. Boligforholdene i Hørsholm er generelt præget af god plads og høj kvalitet. En stor del af de ældre bor i parcelhuse eller rækkehuse med have, som ofte er boliger, hvor de har boet med familien og nu nyder deres hverdag. For dem, der ønsker at flytte til noget mere overskueligt, har kommunen opført moderne seniorboliger centralt i Hørsholm by, tæt ved indkøb og offentlig transport. Økonomisk er Hørsholm også en af de kommuner, der har styr på tingene: skatten er lav (23,5% i kommuneskat), og der er luft i budgettet til ekstra service. Ældre Sagen er meget aktiv i Hørsholm med et væld af arrangementer. Alt fra it-hjælp for ældre til fællesspisninger og udflugter. Det betyder, at selv hvis man bliver alene, er der mange fællesskaber at træde ind i. Summen af det hele er, at Hørsholm giver sine seniorer tryghed, komfort og masser af mulighed for at leve et godt liv.

6. Furesø Kommune

Furesø Kommune, der omfatter Værløse og Farum vest for København, er endnu et eksempel på en kommune, hvor rammerne for ældrelivet er i top. Furesø er kendt for sin smukke natur med Furesøen og de omkringliggende skove, men kommunen har også et stærkt fællesskab og gode faciliteter, der kommer alle aldersgrupper til gode. For de ældre er sundheds- og omsorgsområdet prioriteret højt. Kommunen har bl.a. indført faste hjemmehjælpsteams, så de ældre møder de samme få hjælpere fremfor mange skift. Det er et initiativ der vides at øge trygheden og tilfredsheden . Og resultaterne kan mærkes: Furesø var pilotkommune i en landsdækkende tilfredshedsundersøgelse, hvor 86% af de ældre følte sig trygge ved medarbejderne i hjemmeplejen. Lægedækningen i Furesø er god, og kommunen samarbejder med nabokommunerne om sundhedshuse, så specialister såsom øjenlæger eller hjertesygeplejersker jævnligt har konsultationer tæt på borgerne. Samtidig ligger Hillerød Hospital og Herlev Hospital inden for kort afstand, så adgang til sygehusbehandling er sikret.

Et andet område, hvor Furesø skiller sig positivt ud, er den forventede levealder. Ifølge de nyeste tal kan en nyfødt i Furesø forvente at blive 83,1 år, hvilket er blandt de højeste i landet. Det indikerer generelt sunde levevilkår og et højt sundhedsniveau i kommunen. Økonomisk er Furesø også velfungerende. Kommunen har en relativ lav arbejdsløshed og mange ressourcestærke borgere, hvilket afspejler sig i skatteindtægter og service. Kommuneskatten er omkring landsgennemsnit, men fordi indkomsterne er højere, er der råd til god ældreomsorg uden at skattesatsen behøver være i top. Trygheden i Furesø er høj og kriminalitetsraten ligger i den lave ende. Farum og Værløse er kendt for at være trygge byer, hvor man som ældre roligt kan benytte offentlig transport eller gå ture om aftenen. Fritidstilbuddene for ældre i Furesø er mangfoldige: Kommunen har senioridrætsforeninger, der tilbyder alt fra stavgang til yoga for +65-årige, og bibliotekerne kører læseklubber og IT-værksteder målrettet ældre. Der er også populære kulturtilbud; fx seniorbiografklub og lokalhistoriske udflugter arrangeret af museerne. Furesø lever dermed op til sit ry som et sted, hvor livet er godt.

7. Viborg Kommune

Viborg melder sig på banen som Jyllands højest placerede storkommune for seniorer. Som en af de større bykommuner uden for de helt store byområder formår Viborg at kombinere storbyfaciliteter med landsbysamfundets fordele. Sundhedsmæssigt står Viborg særlig stærkt takket være Regionshospitalet Viborg, der er et af Midtjyllands centrale sygehuse. Det betyder, at Viborgs ældre borgere har kort afstand til avanceret behandling. Det er et klart plus, når man bliver gammel. Kommunen har også en velfungerende akutfunktion og akutteam, som rykker ud til ældre borgere i eget hjem ved fx fald eller pludselig sygdom, så unødvendige indlæggelser undgås. Praktiserende læger er generelt velfordelt i Viborg Kommune, selv i oplandsbyerne, så de fleste ældre har en læge i rimelig nærhed. Viborg er i øvrigt kendt for at have fokus på telemedicinske løsninger. Her er mange KOL- og hjertepatienter blandt de ældre borgere med i projekter, hvor de kan måle fx blodtryk eller lungefunktion hjemme og sende data til vurdering hos sundhedspersonale. Sådanne tiltag øger trygheden for ældre med kroniske lidelser.

Boligforholdene i Viborg er gode og varierede. Byen Viborg har et charmerende historisk centrum, hvor mange seniorer bor i mindre rækkehuse eller lejligheder tæt på indkøb og kulturtilbud. Samtidig byder kommunen på masser af landlige omgivelser, hvis man som pensionist drømmer om en rolig tilværelse ved søer eller åbne marker, og Viborg Kommune strækker sig over et stort areal med mange mindre samfund. Økonomisk ligger Viborg fornuftigt; skatten er lav (Viborg har faktisk en af landets laveste kommuneskatte satser – 24,9% i 2025, lidt lavere end mange østjyske nabokommuner) og boligpriserne er moderate. Det gør Viborg attraktiv økonomisk for ældre, der måske vil sælge villaen i dyre Aarhus og købe billigere i Viborg og dermed frigøre kapital til pensionstilværelsen. Trygheden i Viborg er høj. Som mange andre midtjyske byer ligger kriminaliteten under landsgennemsnittet, hvor store byer som København og Aarhus trækker gennemsnittet op, mens Viborg er et fredeligt sted. Politiet og kommunen samarbejder om en “Tryghedsambassade”, hvor frivillige seniorer (typisk) hjælper med nabohjælp og besøgsven-ordninger. Dette styrker følelsen af sikkerhed og sammenhæng. Fritids- og kulturtilbud er der heller ikke mangel på: Viborg har både et rigt foreningsliv (sport, hobby, kirkeligt arbejde m.m.) og gode kulturinstitutioner, fra Viborg Teater til Borgvold-parken, som bruges til fællessang og seniordans om sommeren. Med sin historiske domkirke og smukke søer er Viborg samtidig et sted, der indbyder til fordybelse og ro. Det er noget mange ældre værdsætter. Viborg Kommune viser, at man sagtens kan være en større kommune og stadig give de ældre nære, trygge rammer og masser af livskvalitet.

8. Allerød Kommune

Allerød (som bl.a. omfatter byerne Lillerød og Blovstrød) har i årevis været kendt som en veldrevet kommune med et stærkt lokalt sammenhold. For de ældre borgere tilbyder Allerød nærmest alt det, man kan ønske sig. Sundhedssystemet lokalt er velfungerende: Kommunen har etableret et sundhedscenter, hvor der tilbydes genoptræning, forebyggende sundhedstjek og hjælp til kronikere. Egen læge er der god adgang til, da mange praktiserende læger har slået sig ned i området, og det er populært blandt læger at overtage praksis her pga. borgernes generelt gode helbred og samarbejdsvilje. Skulle uheldet være ude, er der kort vej til hospitalerne i Hillerød eller Gentofte. Faktisk råder Nordsjællands Hospital i Hillerød over en akutafdeling blot ~20 minutters kørsel fra Allerød, så akutberedskabet er solidt.

Allerøds boligforhold er gode for seniorer. Kommunen er præget af villakvarterer og grønne områder, og en stor del af de ældre bor stadig i eget hus med have. Når det bliver for meget at passe, findes der gode alternativer: Allerød Kommune har flere attraktivt beliggende seniorbofællesskaber og moderne plejeboliger, hvor ældre kan bo uden at føle sig isoleret. Økonomisk har Allerød nogle af landets mest stabile kommunale finanser. Skattesatsen er lav (23,8% i 2025, hvilket er blandt bund-niveauerne nationalt) takket være mange skattebetalende ressourcestærke borgere. Det betyder, at man som pensionist både nyder en lav skat og en kommune med råd til kvalitet i service. Trygheden er upåklagelig. Allerød har meget lav kriminalitet; det er en af de kommuner, hvor der nærmest aldrig er noget på politiets døgnrapport. Naboskabet er stærkt, hvor mange i lokalsamfundet kender hinanden, og fx ordninger som “nabohjælp” mod indbrud har stor tilslutning. For den ældre beboer skaber det en stor tryghed at vide, at naboerne holder øje med huset, hvis man er væk, eller at man kan få hjælp fra lokalsamfundet ved behov. Fritidslivet i Allerød er også værd at fremhæve. Selvom kommunen er lille, er den særdeles aktiv: der er senior-klubber for alt fra petanque til malerkunst, og kommunen afholder hvert år en “Senioruge” med fokus på sundhed, kultur og netværk for ældre. Teaterforeningen og musikskolen laver forestillinger og koncerter, hvor ældre ofte deltager på lige fod med yngre. Eller som publikum til reduceret billetpris. Samlet set er Allerød et bevis på, at småt er godt: Her får man ro, natur og lokalsamfund, kombineret med tryghed, sundhed og livsglæde.

9. Holstebro Kommune

Holstebro skiller sig positivt ud som Vestjyllands repræsentant i top-10. Kommunen, med købstaden Holstebro som centrum, er kendt for sin kultur, kunst og ikke mindst velfungerende velfærd. For ældre medborgere er Holstebro et rigtig godt sted at være. Sundhedsvæsenet i det vestjyske har gennemgået forandringer de senere år med det nye supersygehus i Gødstrup (nær Herning), men Holstebro har stadig sit lokale sygehusfunktion i form af Holstebro Sundhedshus, hvor der bl.a. er ambulatorier, genoptræningsfaciliteter og kommunale akutpladser. Det betyder, at mange ældre kan få behandlet en del ting lokalt, og ellers er der omkring en halv times kørsel til Gødstrup Hospital for mere specialiseret behandling. Lægedækningen i Holstebro Kommune er god; faktisk er Vestjylland generelt bedre stillet end Østsjælland og visse nordjyske egne, når det kommer til praktiserende læger. Kommunen har formået at tiltrække nye læger ved at tilbyde attraktive etableringssteder. Blandt andet har et lægehus med flere kompagnoner åbnet i Ulfborg, hvilket sikrer lægedækning i oplandet. Hjemmeplejen i Holstebro får også ros for sin stabilitet og personlige kontakt.

Boligforholdene er et andet plus: Holstebro by har mange ældrevenlige boliger, f.eks. lejligheder med elevator i centrum og rækkehuse i rolige kvarterer. Priserne er yderst overkommelige sammenlignet med landsplan. Man får meget bolig for pengene i Vestjylland. Mange ældre i Holstebro kan derfor blive boende i deres velkendte rammer uden økonomisk pres, eller de kan bytte parcelhuset ud med en mindre bolig og ofte endda få penge til overs. Økonomisk har Holstebro en relativ lav skatteprocent (25,0% i 2025, hvilket er gennemsnitligt) men for ældre er leveomkostningerne lave. Fx er ejendomsskatterne i omegnen lavere end i det østlige Danmark, og kommunale takster for fx varmehjælp, madservice m.m. er rimelige. Trygheden i Holstebro Kommune er høj. Byen Holstebro har gennem årene fået et ry som en af Danmarks tryggeste byer og her er et velfungerende nærpoliti og en lang tradition for at borgerne passer på hinanden. Kriminalitetsraten er lav; særligt personfarlig kriminalitet er sjælden. Det bekræftes af diverse undersøgelser, hvor Vestjylland generelt scorer godt på tryghed. Holstebros kulturelle profil er også et stort plus for seniorerne: Kommunen har et rigt kulturliv med Holstebro Teater, Musikteatret, kunstmuseer og det berømte gadekunstværk “Kvinde på Kærre”. Mange arrangementer henvender sig også til ældre. Der er seniorbio, opera i biografen, gratis museumsdage for pensionister osv. Desuden er Holstebro kendt for sin smukke gågade og åpromenade, som er et yndet udflugtsmål for alle aldre. Her mødes ældre på bænke i solen og får en sludder, mens livet passerer forbi. En enkel fornøjelse, der siger noget om livskvaliteten i en by som Holstebro. Alt i alt viser Holstebro, at man i Vestdanmark kan skabe mindst lige så gode vilkår for de ældre som i øst – på nogle punkter måske endda bedre, takket være sammenholdet.

10. Roskilde Kommune

Roskilde runder listen af som den tiende bedste kommune at nyde sit seniorliv i. Som gammel domkirkeby og kulturby har Roskilde masser at byde på. Også for den ældre generation. Kommunen udmærker sig ved en stærk sundhedssektor på det nære plan. Roskilde Sygehus (en del af Sjællands Universitetshospital) ligger centralt i kommunen og sikrer hurtig adgang til både akut og planlagt behandling. For ældre borgere betyder det meget at have et sygehus tæt på, og Roskilde er her privilegeret i forhold til mange andre byer. Derudover har kommunen flere sundheds- og omsorgscentre, hvor hjemmepleje, sygeplejeklinikker og genoptræningstilbud er samlet. Det gør det nemt for ældre at få hjælp ét sted. Lægedækningen i Roskilde er rimelig, om end der kan være pres på nogle lægeklinikker grundet byens vækst. Kommunen har dog igangsat initiativer for at lokke nye læger til, bl.a. gennem etablering af et sundhedshus med plads til flere praksisser. Samtidig har Roskilde indført gratis forebyggende hjemmebesøg til alle +75-årige, hvilket hjælper med at fange begyndende problemer og guide borgerne i sundhedssystemet.

På boligfronten tilbyder Roskilde Kommune noget for enhver smag. Også for seniorerne. Fra historiske lejligheder i bymidten (perfekt for dem, der vil have shopping og cafeer lige om hjørnet) til fredelige villaveje i Svogerslev eller Viby, hvor mange ældre nyder deres haver og nabolagets ro. Kommunen har et relativt højt udbud af ældre- og plejeboliger sammenlignet med landsgennemsnittet, men efterspørgslen stiger også (i takt med at befolkningen ældes) og Roskilde planlægger derfor udbygning af kapaciteten på plejehjem. I mellemtiden benytter man moderne løsninger som “tryghedshotel” for ældre, der udskrives fra sygehus og har brug for et kort rehabiliteringsophold. Økonomisk ligger Roskilde nogenlunde midt i feltet med en kommuneskat omkring 25,2%. Boligudgifterne er moderate for en sjællandsk storby; billigere end Københavns omegn, omend dyrere end fx Vest- og Sydsjælland. For mange ældre Roskilde-borgere, der måske har boet i huset i mange år, betyder friværdierne dog, at de står stærkt økonomisk. Faktisk har Roskilde en forholdsvis lav andel af ældre under fattigdomsgrænsen sammenlignet med det generelle billede. Tryghedsmæssigt er Roskilde et ret sikkert sted at bo. Byen er stor nok til at have lidt storbyudfordringer, men kriminaliteten er ikke høj. Politiets statistikker viser, at Roskilde ligger omkring landsgennemsnittet, hvad angår fx indbrud, og under gennemsnittet på voldsområdet. Kommunen arbejder aktivt med nabohjælp og patruljering i kvarterer, hvilket holder utrygheden nede. Som kulturkommune har Roskilde et enormt udbud af aktiviteter. Det er noget de ældre nyder godt af. Domkirken byder på klassiske koncerter og rundvisninger, Vikingeskibsmuseet har pensionistdage, og byens biblioteker, aftenskole og foreninger florerer med tilbud fra slægtsforskning til seniordans. Roskilde er også kendt for sit engagerede seniorråd, der rådgiver byrådet om ældrepolitiske beslutninger; det sikrer, at de ældres stemme bliver hørt i udviklingen af kommunen. Samlet set lever Roskilde op til sit ry som en by, hvor historien, fællesskabet og livskvaliteten går hånd i hånd.

Faktaboks:

• Danmarks befolkning ældes: I 2025 er 21% af danskerne 65+ år, mod 14% i 2000. Antallet af 80+ årige er steget kraftigt (nu ~344.000 personer). Det stiller øgede krav til sundhedsvæsen og plejehjem.
• Sundhed og levetid: Der er 5 års forskel på den forventede levetid i den kommune, hvor man lever længst (Gentofte: 83,8 år) og den hvor man lever kortest (Lolland: 78,6 år). Generelt lever man længst i Nordsjælland og kortest i visse udkantskommuner.
• Lægedækning: 17 kommuner – især på Lolland-Falster, Vestsjælland og i Nordjylland – er udpeget som steder med kritisk lægemangel, hvor der nu målrettet søges at etablere nye lægepraksisser. Omvendt står velstillede kommuner i og nær byerne typisk stærkt med praktiserende læger.
• Kriminalitet: Danmark er generelt et trygt land for ældre. Små kommuner som Læsø, Fanø og Ærø har næsten ingen vold eller indbrud. Omvendt har enkelte kommuner (f.eks. visse Københavnske forstæder) højere anmeldelsesrater. Fx havde Brøndby og Lolland de højeste antal straffelovs-tilfælde per indbygger i en nylig opgørelse. Top-10 kommunerne på seniorlisten ligger alle i den lave ende mht. kriminalitet.
• Seniorboliger: Kapaciteten af plejehjemspladser er udfordret. Dækningsgraden (antal plejehjemspladser ift. borgere 80+) er på landsplan faldet til 13% i 2025 fra 20% i 2012. Alle top-10 kommunerne har fokus på at bygge flere ældrevenlige boliger eller plejeboliger for at imødekomme det stigende behov.
• Tilfredshed: En pilotundersøgelse i 2021 viste, at 81% af hjemmehjælpsmodtagere er tilfredse med hjælpen generelt. Især hjælp til personlig pleje scorer højt (88% tilfredshed). Kommuner der organiserer hjemmeplejen i faste teams og med fokus på kendte ansigter (fx Furesø) ser generelt højere tilfredshed.

Metode

Hvordan er kommunerne blevet udvalgt og rangeret?

Analysen bag denne artikel er lavet med udgangspunkt i åbne data fra Danmarks Statistik og andre offentligt tilgængelige kilder. Vi har udvalgt en række kriterier, som kan have betydning for ældres livskvalitet – fx andel af ældre borgere, adgang til sundhedsydelser, grønne arealer og oplevelsestilbud.

Til at understøtte dataindsamlingen og analysen har vi anvendt kunstig intelligens (AI). AI’en har hjulpet med at strukturere data, identificere mønstre og foreslå relevante sammenligninger mellem kommunerne. Dette er blevet gjort i ChatGPT med aktivering af funktionen “deep research” for at sikre en grundig undersøgelse. Vi har også anvendt AI som støtte i den indledende tekstproduktion, som efterfølgende er redigeret og læst igennem.

Målet har været at skabe et lettilgængeligt og informativt overblik over, hvor i Danmark det – statistisk set – ser bedst ud, hvis man ser frem mod sine ældre år.

For at finde de bedste danske kommuner for seniorer i 2025 har vi sammenlignet officielle nøgletal for alle landets 98 kommuner på seks centrale kriterier:

1. Sundhedstilbud: Vi har set på adgangen til sundhedsydelser – herunder antal praktiserende læger per indbygger, afstand/tid til nærmeste akutsygehus, og forekomsten af forebyggelige sygehusindlæggelser. Kilder inkluderer Sundhedsdatastyrelsens lægekapacitetsoversigter og regionale opgørelser. Et eksempel: Regeringen har udpeget 17 kommuner med dårligst lægedækning (bl.a. Lolland, Guldborgsund, Kalundborg, Brønderslev m.fl.) ; disse scorer lavere på sundhedskriteriet. Omvendt belønnes kommuner med mange læger i forhold til befolkningen og initiativer som sundhedscentre eller akutteams. Vi indregner også hjemmeplejens kvalitet indirekte via tilfredshedsdata og genindlæggelsesfrekvenser.
2. Boligforhold: Her indgår både fysiske rammer og kapacitet. Vi har kigget på tilgængeligheden af ældre- og plejeboliger (målt ved andelen af 80+-årige der kan få en plejebolig). Ifølge Ældre Sagens data er dækningen faldet til 13% i 2025 på landsplan, så kommuner der ligger over dette og aktivt udvider kapaciteten, får en højere score. Vi ser også på boligernes størrelse og kvalitet: Vi har brugt Danmarks Statistiks opgørelse af gennemsnitligt boligareal per person som et udtryk for rummelighed. Kommuner hvor borgerne i snit har mange kvadratmeter (ofte parcelhuskommuner) vurderes positivt, idet det typisk giver høj komfort for ældre at have god plads og evt. en have. Omvendt trækker meget trange boligforhold (især i visse storbykommuner) ned. Kilder inkluderer Statistikbanken (BOL**-serier) og boligmarkedsdata fra Boligsiden.
3. Økonomi: Vi har undersøgt den økonomiske byrde og støtte for ældre på tværs af kommuner. Her indgår kommuneskatteprocenten og den varierer fra ca. 23,4% (lavest, f.eks. Vejle) til 26,3% (højest, bl.a. Lolland, Nyborg, m.fl. i 2025). Lavere skat giver mere rådighedsbeløb for pensionister og trækker op. Vi ser også på typiske boligudgifter (ejendomsskatter, huslejeniveau) da dyre boligudgifter kan presse pensionistøkonomien. Offentlig støtte i form af ældrecheck, varmetillæg mv. er ens landsdækkende, men vi vurderer hvor stor en andel af de ældre i kommunen der modtager fx boligydelse, da det kan indikere økonomisk pres. Kommuner med generelt velstående ældre (høj pensionsindkomst) har ofte lav fattigdom blandt ældre, hvilket tolkes positivt for livskvaliteten. Data er indhentet fra Økonomi- og Indenrigsministeriet (kommunale nøgletal), Danmarks Statistik (indkomstdata) og CEPOS/Skatteministeriet for skatteprocenter.
4. Tryghed: Her vurderes kriminalitetsniveauet og den generelle sikkerhed i kommunen. Vi har brugt tal for straffelovsovertrædelser per 1.000 indbyggere (kilde: Rigspolitiets statistik via Danmarks Statistik) samt særskilt set på vold, indbrud og røveri, da disse kriminalitetstyper kan skabe utryghed for ældre. Små og velhavende kommuner har typisk færre anmeldelser; fx har ø-kommuner som Læsø blandt landets laveste kriminalitetsrater , mens visse udsatte områder som Lolland og Brøndby ligger højt. Vi belønner kommuner der ligger markant under landsgennemsnittet i kriminalitet. Derudover inddrages resultater fra tryghedsundersøgelser, hvor borgere spørges om deres subjektive tryghed ved at færdes ude om aftenen osv. (sådanne data findes fra fx Det Kriminalpræventive Råd og tidligere Sundheds- og Ældreministeriets tryghedsundersøgelse). Endelig har vi noteret trafiktryghed, hvor kommuner med få trafikulykker og sikre veje omkring fx ældres boligområder får et lille løft i scoren.
5. Fritidstilbud for ældre: Vi har undersøgt kommunernes udbud af aktiviteter, foreninger og kultur for den ældre målgruppe. Dette inkluderer antal/andel af ældre medborgere, der deltager i foreningsliv (data fra Kulturministeriets rapporter og Kommunernes egne opgørelser), tilstedeværelsen af klubber, dagcentre eller aktivitetshuse for pensionister, samt adgang til natur og rekreation. Vi antager, at en rig adgang til natur (skov, park, strand) er et gode for livskvaliteten. Fx viser en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening, at kommuner som Fanø og Læsø topper i naturkvalitet. Vi har også set på kulturudgifter per indbygger og bibliotekernes aktivitet (da mange ældre bruger biblioteket flittigt). Kommuner der tilbyder mange gratis eller billige fritidsaktiviteter målrettet ældre (f.eks. senioridræt, IT-caféer, udflugter, højskolekurser gennem aftenskoler) scorer højere. Data er samlet fra Kommunernes Landsforening, Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse samt kommunale hjemmesider/strategier vedr. ældreaktiviteter.
6. Tilfredshed med ældreplejen: Endelig har vi inddraget de ældres egne oplevelser gennem tilfredshedsundersøgelser og objektive indikatorer på plejekvalitet. Hvor tilgængelige har vi brugt resultater fra kommunale brugertilfredsheds-målinger blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere. Nationalt er billedet positivt. Ca. 81% af modtagere af hjemmehjælp er tilfredse, men der er variation i kommunerne imellem. Nogle kommuner, der har indført faste hjemmehjælpere og bedre kontinuitet, oplever fx ekstra høj tilfredshed. Vi har også set på ventetider til plejehjem (hvor data findes i kommunernes nøgletal) og personalenormeringer i hjemmeplejen (fx om kommunen lever op til nationale standarder for hjemmehjælp). Hvis nyere landsdækkende data ikke fandtes, har vi brugt 2021-2023 tal som indikator og nævnt det i teksten.

Hver kommune er blevet vurderet på alle seks kriterier. Vi har anvendt en pointmodel, hvor kommunens rang på hvert kriterie blev omregnet til en score 1-98 (bedste kommune får 98 point, dårligste 1 point). Pointene på de seks kriterier er derefter summeret med lige vægt. Denne metode belønner kommuner, der klarer sig godt på tværs af mange parametre, frem for dem der måske kun klarer sig godt på ét område og halter på andre.

Det er værd at bemærke nogle overordnede tendenser: Storbyerne klarer sig ikke så godt i denne analyse, hvilket ikke overrasker. København og Aarhus har ganske vist førsteklasses hospitaler, kulturtilbud og masser af aktiviteter, men de trækkes ned af høj kriminalitet nogle steder, dyre og mindre boliger samt mere ensomhed blandt ældre i storbyens anonymitet. Omvendt scorer visse yder- og landkommuner ekstremt højt på enkelte parametre (fx Læsø på natur og boligplads, eller Ærø på tryghed), men så lavt på sundhedstilbud eller økonomi, at de holdes ude af top-10. Man vil jo gerne have en kommune, der samlet set leverer gode vilkår. Vores liste fremhæver altså de kommuner, der balancerer alle de vigtigste faktorer for et godt seniorliv i 2025. Her kan man trygt blive gammel og nyde sit otium i trygge, sunde og aktive rammer.

Kildeliste

Danmarks Statistik. (2024). Kommunale forskelle i lægebesøg 2023 . Statistikbanken (SYGPS1, FOLK1A).

Danmarks Statistik. (2025). Befolkningen i Danmark runder 6 mio. indbyggere . Nyt fra Danmarks Statistik nr. 150.

Sundhedsdatastyrelsen. (2022). Pilotundersøgelse: Ældre er generelt tilfredse med hjemmehjælp . (Brugertilfredshedsundersøgelse foråret 2021).

Ældre Sagen. (2025). Mangel på plejehjemspladser – Notat om udvikling i dækningsgrad for 80+ årige . (Tal pr. 10. april 2025).

Lavendla Begravelse & Bonzer. (2023). Geografisk ulighed i levetid: Se hvor danskerne lever længst – og kortest . (Pressemeddelelse, 22.9.2023).

Justitsministeriet & Rigspolitiet. (2023). Kriminalitet på kommunalt niveau . (Data: Anmeldelser per indbygger 2022/2023).

Skatteministeriet. (2023). Kommuneskatter 2025 – højeste og laveste satser . (CEPOS analyse: “Hvad er din kommuneskat i 2025?”).

Danmarks Naturfredningsforening. (2023). Her er kommunerne med Danmarks bedste natur . (Undersøgelse, DN & Østenvind, maj 2023).

NB Ældre. (2024). Jyske kommuner klarer sig bedst i forebyggelige sygehusophold . (Nyhedsbrev, 12.12.2024).

Kommunernes Landsforening (KL). (2023). Nøgletal for Ældreomsorg. (Diverse kommunale nøgletal om hjemmepleje, plejehjem, tilfredshed, udbud).

(Alle data er senest tilgængelige pr. start 2025. Hvor 2025-specifikke tal ikke forelå, er 2023-tal benyttet som indikator – dette er anført i teksten, hvor relevant.)