Et Danmarks kort med et spørgsmålstegn

I denne uge har vi kigget på hvor meget plads de enkelte beboere har i husstande rundt omkring i landet. Spørgsmålet bliver altså: Hvor finder du i gennemsnit mest plads til dig selv og din familie i landet?

Inden vi kommer til top-listen kan jeg fortælle, at vores kilde i dag primært er Danmarks Statistik, hvor vi har kigget efter hvilke kommuner i Danmark som har de fleste kvadratmeter per indbygger i 2024. Det siger sig selv, at plads er en afgørende faktor når vi skal finde et hjem. Plads giver mulighed for børnefamiliers behov for opbevaring eller for familier med fraflyttede børn at have hobbyrum. I listen nedenfor har vi samlet de 10 kommuner med den største absolutte gennemsnitlige kvadratmeter per indbygger i året 2024.

Du kan også hoppe direkte til bunden af artiklen for at se den fulde liste med de 50 kommuner i Danmark med mest plads.

 

 

Nummer 1: Ærø & Samsø

 

Først på listen finder vi en delt førsteplads. Ærø og Samsø. Ærø, som ligger i det sydfynske øhav, gemmer på en perlerække af oplevelser og natur. På den stik modsatte side af Fyn – altså nordpå – finder vi Samsø. En anden perle af en ø. Selvom ingen af øerne er helt så store som andre danske øer, så har de altså den største gennemsnitlige kvadratmeter per indbygger i 2024. Hvis du bor på Ærø eller Samsø, har du i 2024 i gennemsnit 74,9 kvadratmeter at boltre dig på per person i din husstand. Det er landets største gennemsnit. Det betyder altså, at en familie på 4 i gennemsnit har knap 300 kvadratmeter på Samsø eller Ærø. Det lyder da meget lækkert, hva? Vi er sikre på at Ærø sætter en ære i denne status som ø. Det samme gør de nok på Samsø.

 

Nummer 2: Læsø

 

Langt oppe nord finder vi endnu en ø med masser af plads per indbygger. Læsø, som ligger mellem Jyllands østkyst og Sveriges västkust, har 73,8 kvadratmeter per indbygger i boligen, i gennemsnit. Læsø har med sin flotte natur og skønne strande et stærkt bud på boliger med plads. Eller med andre ord. Læsø er en ø, hvor boligerne har plads til et ordentligt læs.

 

Nummer 3: Langeland

 

Vi bevæger os ned ad listen og tilbage sydpå. På tredjepladsen finder vi Langeland, som ikke kun har Langelandsfestivalen at byde på. På Langeland har hver indbygger i 2024 i gennemsnit 70 kvadratmeter at strække sig på. Og med sin direkte broforbindelse til Tåsinge og videre til Fyn er der ikke langt til oplevelser.

 

Måske skulle Langeland ikke hedde “Langelang,” men “Folk der har meget plads”-land?

Danmarks kort med røde pile pegende på Læsø, Samsø, Ærø og Langeland
Danmarks kort med røde pile pegende på Lemvig, Fanø og Tønder

Nummer 4: Fanø

 

Fanø er en lille ø med brede klitter, lange sandstrande og gamle charmerende landsbyer. På den yderste vestside af Danmark finder du i gennemsnit 68,6 kvadratmeter til dig selv i din bolig, og det sikrer Fanø en fjerdeplads på denne top-10 liste. For fa’n hvor har de meget plads på Fanø.

 

Nummer 5: Lemvig

 

Vi bliver i vest, men rykker væk fra øerne og ind på fastlandet. Her på femtepladsen finder vi Lemvig. Lemvig er en hyggelig kommune i midten af Jylland, som boltrer sig på gennemsnitlige 68,5 kvadratmeter per indbygger i de enkelte boliger. Beliggende ud til kysten finder vi også her dejlige sandstrande og flotte solnedgange over Vesterhavet.

 

Nummer 6: Tønder

 

Vi er på sjettepladsen i denne top-10 liste over de kommuner i Danmark med flest gennemsnitlige kvadratmeter per indbygger i 2024. Her hvor landevejene 8, 11 og 25 mødes, er vi kommet til Tønder. Tønder, hvor hver indbygger i 2024 i gennemsnit har 66,7 kvadratmeter i boligen. Og med kun fem kilometer til den tyske grænse er der et hav af oplevelser lige ved hoveddøren.

Nummer 7: Morsø

 

Som en ø i Limfjorden finder vi Morsø Kommune. Denne kommune er gjort op af Mors og Agerø. Den er ikke langt fra en sjetteplads, men har med sine gennemsnitlige 66,6 kvadratmeter per indbygger en plads på denne top-10 liste.

 

Nummer 8: Jammerbugten

 

Med sine knap 40.000 indbyggere har vi i det nordlige Jylland plads til børnefamilier og andre personer der kan lide at have plads. I Jammerbugten har hver indbygger i gennemsnit 65,8 kvadratmeter i sin bolig. Det er også her vi finder den populære strand ved Blokhus.

 

Nummer 9: Vesthimmerland

 

Vi skal blive i det nordlige Jylland for at finde nummer ni på denne top-10 liste. Ligesom på denne liste her, så grænser Vesthimmerlands Kommune direkte op mod Jammerbugten Kommune. Og vi skal heller ikke længere ned end til 65,7 gennemsnitlige kvadratmeter per indbygger i 2024. Det sikrer Vesthimmerland en plads på listen her.

 

Nummer 10: Thisted

 

Så er vi kommet til sidste kommune på denne liste over flest gennemsnitlige kvadratmeter per indbygger i 2024. Og vi slutter turen i Thisted. Byen Thisted er centrum i Thisted kommune med et fantastisk bryghus og en flot havneby. I Thisted har de i gennemsnit 65,3 kvadratmeter per person i boligen og det sikrer Thisted Kommune en plads på top-10 listen over de 10 kommuner i Danmark med mest gennemsnitlig plads per indbygger i boligen.

Danmarks kort med røde pile pegende på Thisted, Morsø, Jammerbugten og Vesthimmerland

Det færdiggør vores vej gennem de 10 danske kommuner hvor beboerne har flest kvadratmeter i deres bolig her i 2024. Man må sige der er mange øboere, som har masser af plads til at boltre sig på. På Samsø og Læsø er indbyggerne helt oppe på knap 75 kvadratmeter pr. beboer i boligen. Det er meget mere end flere familie i København tør drømme om. Der er altså noget helt unikt som de danske øer kan byde på, når det kommer til boligen og plads.

Se nedenfor for den fulde liste over 50 kommuner i Danmark med mest plads.

Et Danmarks kort med flueben

Den fulde liste af alle kommuners placering på listen

    1. Ærø
    2. Samsø
    3. Læsø
    4. Langeland
    5. Fanø
    6. Lemvig
    7. Tønder
    8. Morsø
    9. Jammerbugt
    10. Vesthimmerlands
    11. Thisted
    12. Lolland
    13. Struer
    14. Hjørring
    15. Skive
    16. Norddjurs
    17. Bornholm
    18. Mariagerfjord
    19. Ringkøbing-Skjern
    20. Assens
    21. Nordfyns
    22. Rebild
    23. Faaborg-Midtfyn
    24. Brønderslev
    25. Vejen
    26. Aabenraa
    27. Varde
    28. Guldborgsund
    29. Frederikshavn
    30. Hedensted
    31. Syddjurs
    32. Haderslev
    33. Vordingborg
    34. Sønderborg
    35. Odsherred
    36. Billund
    37. Middelfart
    38. Viborg
    39. Kalundborg
    40. Kerteminde
    41. Stevns
    42. Nyborg
    43. Hørsholm
    44. Odder
    45. Ikast-Brande
    46. Herning
    47. Holstebro
    48. Favrskov
    49. Sorø
    50. Faxe
    51. Randers
    52. Svendborg
    53. Silkeborg
    54. Vejle
    55. Esbjerg
    56. Gribskov
    57. Rudersdal
    58. Næstved
    59. Kolding
    60. Skanderborg
    61. Lejre
    62. Holbæk
    63. Fredericia
    64. Slagelse
    65. Horsens
    66. Aalborg
    67. Gentofte
    68. Dragør
    69. Frederikssund
    70. Allerød
    71. Ringsted
    72. Halsnæs
    73. Solrød
    74. Fredensborg
    75. Køge
    76. Helsingør
    77. Furesø
    78. Greve
    79. Hillerød
    80. Egedal
    81. Odense
    82. Roskilde
    83. Frederiksberg
    84. Aarhus
    85. Lyngby-Taarbæk
    86. Ballerup
    87. Glostrup
    88. Herlev
    89. Vallensbæk
    90. Tårnby
    91. Albertslund
    92. Ishøj
    93. Høje-Taastrup
    94. Hvidovre
    95. Brøndby
    96. Gladsaxe
    97. Rødovre
    98. København

Hos Boligforeningsweb elsker vi at nørde med statistik og data over den danske bolig situation. Og hvis linsen kan få en sjov vinkel, så er det endnu bedre. Det kan nemlig godt være at Samsø og Ærø har de største boliger, men i Struer har man oplevet et massivt vokseværk i boligen. Yderligere har Boligforeningsweb analyseret hvordan andelen af private andelsforeninger er koncentreret på Sjælland hvor etagebyggeri er langt mere udbredt end resten af landet. Du kan også læse om hvordan 220.000 danske sommerhuse er fordelt på landets kommuner eller hvordan vestegnskommuner ser en stor stigning i antallet af kolonihaver i de seneste år.

Nikolaj Jansen, Account Manager