Sidste produktopdatering før sommerferien ☀️

Se videoen: Ny opdatering før sommerferien. Oliver giver en personlig opdatering på, hvad der er ændret i Boligforeningsweb og hvad du kan glæde dig til efter ferien. Se videoen og læs med her.

Sidste produktopdatering før sommerferien ☀️
Oliver Lindebod
24 jun, 2025

Inden vi alle går på sommerferie, har jeg lavet en lille video til jer. Den gennemgår de nyeste opdateringer i Boligforeningsweb, men vigtigst af alt: den er også en mulighed for mig til at sige tak for samarbejdet og tilslutningen fra alle de nye foreninger.

🎥 Du kan se videoen her i indlægget (øverst). TIP: Skru op for hastigheden nede på tandhjulet til højre i videoen. Jeg ved ikke lige hvorfor jeg sidder og snakker så langsomt…

Det er vigtigt for mig at vise, at Boligforeningsweb ikke er et stort, upersonligt firma. Det er mig, Oliver, og mine kolleger Bo og Emil, som løbende arbejder på at gøre jeres hverdag nemmere. Vi prøver så vidt muligt at dele lidt undervejs, så I ved, hvad der sker, og hvad I kan glæde jer til. Det er også derfor, jeg har lavet denne video.

I videoen fortæller jeg bl.a. om, hvordan vi har justeret navigationen i systemet. Nu får du som bestyrelsesmedlem endnu hurtigere adgang til de vigtigste dele af jeres forening og som beboer bliver det nemmere at finde det, man skal bruge. Vi har kigget på det med friske øjne og fjernet lidt støj og unødvendige klik.

Der er stadig ting, der skal fikses på beboersiden, så elementerne ser rigtig flotte ud.

Derudover har vi gjort det lettere at få overblik over de funktioner, som mange foreninger har aktiveret, men måske ikke udnytter fuldt ud. Her håber jeg, at videoen kan inspirere nogle af jer til at tage et kig på fx booking, dokumentarkiv eller beboermodulet igen – og se, om der er noget, I kunne bruge mere aktivt.

Vi har helt konkret gjort det muligt for bestyrelsen at slette bookings i bookingmodulet, og sørget for at beboere kun kan slette deres fremtidige bookinger. Det gør det muligt at bruge bookingfunktionen til at opgøre betalinger mm.

Derudover, så er det nu muligt at aktivere “tilmeld” knap på begivenheder. På den måde kan arrangøren på en begivenhed se hvor mange der deltager.

Noget andet, jeg kommer ind på i videoen, er “den menneskelige side” af det hele. For mig er det vigtigt, at Boligforeningsweb ikke kun handler om funktioner og teknik, men også om at gøre det lettere at være en forening. At fjerne nogle af de små irritationer. At undgå dobbeltarbejde. At give overblik og tryghed.

Og det er præcis det, mange af jer har hjulpet med i første halvdel af året. Jeg har fået en masse gode idéer og feedback, og det er faktisk netop de inputs, der har ført til mange af ændringerne i denne opdatering. Så tak for det!

Når vi rammer sensommeren og efteråret, kommer der mere. Men for nu håber jeg, at videoen giver dig en god fornemmelse af, hvor vi er og hvad vi arbejder på.

Som altid: Hvis du har spørgsmål, idéer eller bare gerne vil sige hej, så svar endelig direkte. Jeg læser og svarer på alt.

Rigtig god sommer til dig og din forening 🌼

Alt det bedste,

Oliver, Boligforeningsweb

 

Bliv klogere på foreninger

Dyk ned i vores univers om foreninger, og alt der hører til.

Klar til at komme i gang?

Vælg en pakke og kom i gang med det samme. Vi opsætter og designer din hjemmeside automatisk.

Gratis konto

Gratis

Intet kreditkort påkrævet

Få gratis konto

Betalt konto

199 kr.per måned

Alt inklusiv

Opret betalt konto
© 2025 Boligforeningsweb.dk - kontakt@boligforeningsweb.dk - CVR: 33643284 - Global site: anyhoa.com