Hvad er en valuarvurdering?
En valuarvurdering er en professionel vurdering af en uddannet person, som vurderer, hvad en ejendoms markedsværdi er.
En valuarvurdering er lavet af en valuar, som er en professionel ejendomsmægler med speciale i at vurdere ejendomme, boliger og foreninger. I 2018 blev kravene til en valuar skærpet, så det i dag kræver særlig uddannelse og certificering at være valuar.
Dermed er en valuarvurdering ikke en offentlig vurdering, men en udregning, som er lavet af en fagperson.
En offentlig ejendomsvurdering er lavet af myndighederne eller kommunen og kan derfor variere fra valuarvurderingen.
Hvorfor er en valuarvurdering vigtig for boligforeninger?
Ved at få en valuarvurdering får I en grundig og præcis vurdering af, hvad jeres boligforening er værd.
Vurderingen vil blive lavet på markedsanalyser, foreningens tilstand og på baggrund af andre foreninger i samme område, som kan bruges som sammenligningsgrundlag.
En offentlig vurdering har ofte til formål at finde ud af, hvor meget ejendommen skal beskattes. Derfor er det vigtigt at få en valuarvurdering.
Boligforeningsweb stiller et dokumentarkiv til rådighed hvor relevante dokumenter som valuarvurderinger og referater af bestyrelsesmøder kan tilgås af alle beboere.
En præcis værdiansættelse er vigtig for både beboere og bestyrelse
Med en korrekt værdiansættelse af boligforeningen ved beboerne, hvad deres andel er værd. Det er vigtigt i forhold til et eventuelt salg, at vurderingen er retvisende.
Ligeledes er det vigtigt for bestyrelsen at kunne træffe beslutninger om køb, salg og renoveringer på et oplyst økonomisk grundlag. Valuarvurderingen hjælper med at klarlægge, hvor investeringer bedst øger værdien.
Det vil også være den nyeste værdi af ejendommen som bruger på overdragelsesaftalen.
En valuarvurdering giver bedre mulighed for budgettering og lån
Ønsker I at lave renoveringer eller tilbygninger i jeres boligforening, der kræver lån, vil en præcis værdiansættelse af foreningen være et krav.
Her kan en opdateret valuarvurdering hjælpe med at få finansiering til projektet.
Derudover sikrer en valuarvurdering en præcis budgettering, der er korrekt i forhold til likviditet og økonomistyring.
Når projektet skal skitseres kan I bruge foreningens håndværkerliste til at komme bedst fra start.
Øget gennemsigtighed og attraktivitet
Det er tillidsvækkende at få en professionel valuarvurdering af jeres boligforeninger – både for beboere og købere.
Beboerne får en retvisende vurdering af deres andel, mens potentielle købere får vished om, at værdiansættelsen er retvisende og lavet på baggrund af en professionel vurdering.
Dette kan både tiltrække flere købere og hjælpe beboere med salg af deres bolig.
Hvordan laves en valuarvurdering?
Skal I have lavet en valuarvurdering, skal I igennem nogle steps.
Først skal I vælge den valuar, som skal udføre vurderingen. Her kan I vælge ud fra uddannelse, erfaring med at vurdere boligforeninger og pris.
I kan med fordel få tilbud fra flere valuarer.
Forbered materiale til vurderingen
Valuarvurderingen beror på data, informationer og materiale. Derfor er der en række informationer og dokumenter, som I skal gøre klar til valuaren.
Det gælder blandt andet:
- Ejendomstegninger
- Plantegninger
- Tidligere rapporter over vurderinger i foreningen
- Indtægtsoplysninger og lejeaftaler
- Vedligeholdelsesplaner og -journaler
Dertil er det vigtigt, at I forbereder eventuelle spørgsmål, I måtte have i forbindelse med vurderingen.
Valuaren skal selvfølgelig have adgang til hele boligforeningen – hertil også kælderrum, tekniske rum og fællesarealer.
Sådan foregår selve vurderingen
Valuaren vil lave en fysisk inspektion af ejendommen. Her vurderes tilstand, størrelse, faciliteter, materialer med mere. Denne del understøttes ofte af fotos.
En del af vurderingen vil også være baseret på markedsanalyse, hvor valuaren tager udgangspunkt i det aktuelle ejendomsmarked i området for bedre at kunne vurdere prisniveauet.
Faktorer som renter, økonomisk vækst og andre markedsmekanismer spiller også ind i den samlede vurdering.
Rapportens indhold
Den samlede vurdering nedskrives til en rapport, der dokumenterer, hvordan valuarvurderingen er foretaget, og hvad konklusionen er.
Rapporten indeholder:
- En opridsning af vurderingens væsentligste pointer
- En detaljeret beskrivelse af ejendommens tilstand og stil
- Hvilke metoder vurderingen er lavet på
- Markedsanalyse – blandt andet sammenligning med andre nærliggende og sammenlignelige ejendomme
- Fotodokumentation
- Anbefalinger fra valuaren
Rapporten bruges til at forstå vurderingen, og hvordan valuaren er nået frem til sit resultat.
Særlige regler for andelsboliger
Har I en andelsboligforening, vil den ikke blive offentligt vurderet. Det blev besluttet fra politisk side i 2021, at man ikke længere ville lave offentlige vurderinger af andelsboligforeninger. Andelsboligforeninger vurderes og beskattes desuden som erhvervsejendomme.
Den seneste offentlige vurdering blev lavet tilbage i 2012, og ejendommens værdi kan være markant ændret siden da.
Derfor er valuarvurderinger også særligt relevante for andelsboligforeninger, da det er en af de eneste måder at få en professionel og retvisende vurdering på.
En rapport fra Cevea konkluderede, at omkring 60% af alle andelsboliger blev vurderet ud fra en valuarvurdering i 2020.
Udfordringer og overvejelser ved en valuarvurdering
Vælger I at få en valuarvurdering, skal I gøre jer en række overvejelser inden processen.
Den første og væsentligste handler om prisen. En valuarvurdering kan variere i pris, men koster ofte mellem 10.000-30.000 kroner baseret på ejendommens størrelse, valg af valuar og kompleksitet. Denne udgift skal I kunne se en værdi i.
Dertil skal I også selv bruge tid i forbindelse med vurderingen. I skal indsamle data og dokumenter, som valuaren skal bruge i sin vurdering af jeres boligforening.
Dertil kommer planlægning, hvor det skal sikres, at valuaren har den adgang, som der er krævet for at lave en ordentlig vurdering. Derfor skal I vurdere, om I har ressourcerne til at få lavet en vurdering.
Hvis I får lavet en ny valuarvurdering kan denne informeres om til hele boligforeningen gennem et opslag på jeres online opslagstavle eller internt kommunikeres direkte til alle beboere.
Planlæg det hele med Boligforeningsweb
Med Boligforeningweb integrerede funktioner kan I nemt planlægge og lave aftaler i forbindelse med en kommende valuarvurdering.
På hjemmesiden kan I kommunikere sammen i bestyrelsen og sørge for, at alle får mødeindkaldelser og dokumentation. Det gør planlægningsprocessen nemmere.
Vi tilbyder altid en uforpligtende samtale og kan kontaktes på kontakt@boligforeningsweb.dk.