Et årsregnskab er en opgørelse over din virksomheds økonomi for et regnskabsår. Det giver et klart billede af, hvordan din virksomhed har klaret sig økonomisk med fokus på både indtægter og udgifter. 

Det er et krav for de fleste virksomheder at lave et årsregnskab én gang om året, uanset virksomhedens størrelse.

Årsregnskabet dækker et regnskabsår, der typisk følger kalenderåret fra 1. januar til 31. december. Du kan dog vælge et forskudt regnskabsår – for eksempel fra 1. juli til 30. juni.

 

Hvorfor lave et årsregnskab?

 

Du skal lave et årsregnskab af to grunde: For det første er det lovpligtigt for de fleste virksomhedstyper, og for det andet giver det dig et overblik over din virksomheds økonomi. 

For boligforeninger, som ofte har mange økonomiske transaktioner i forbindelse med drift, vedligeholdelse og eventuelle fællesfaciliteter, er et årsregnskab en vigtig del af administrationen.

Selvom din virksomhed er lille, kan et årsregnskab være nyttigt – især hvis du skal præsentere det for pengeinstitutter, kreditorer eller andre interessenter.

For at kunne udarbejde et årsregnskab, skal du bruge følgende dokumentation:

 

  • Alle bilag fra året
  • Alle bankudskrifter
  • Kasserapporter
  • Årsopgørelser fra banken

 

Du kan lave regnskabet selv, men det kan være en god idé at bruge et regnskabsprogram for at gøre det nemmere. Hvis du vil spare tid og sikre, at alt er rigtigt, kan du få hjælp fra en revisor eller bogholder. 

Kravene til et årsregnskab varierer afhængigt af virksomhedens størrelse og regnskabsklasse. 

Der findes fire regnskabsklasser fra A til D, og de stiller forskellige krav til, hvad der skal inkluderes i årsregnskabet. 

 

Herunder er et overblik over de fire regnskabsklasser og deres specifikke krav.

To personer skriver på fælles papir
høj bygning med lejligheder

Regnskabsklasse A – Personligt ejede virksomheder og visse erhvervsdrivende virksomheder 

 

Dækker enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede virksomheder i mindre størrelse og interessentskaber. 

Denne klasse dækker også boligforeninger og virksomheder under lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvis de ikke overskrider to af følgende punkter i to regnskabsår:

 

  • Balance: 7 mio. kroner.
  • Nettoomsætning: 14 mio. kroner.
  • Gennemsnitligt antal ansatte: 10 fuldtidsstillinger.

 

For boligforeninger og andre virksomheder i regnskabsklasse A er det ikke obligatorisk at udarbejde en årsrapport. 

 

Hvis en årsrapport udarbejdes, skal den indeholde følgende:

 

  • Årsregnskab (resultatopgørelse, balance med noter, regnskabspraksis).
  • Ledelsespåtegning (hvis der er flere medlemmer af ledelsen).
  • Revisionspåtegning.

Regnskabsklasse B – Mikro og små virksomheder

 

Dækker virksomheder med begrænset hæftelse som anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S).

 

Mikrovirksomheder: Må ikke overskride to af disse krav i to regnskabsår:

 

  • Balance: 4 mio. kroner.
  • Nettoomsætning: 8 mio. kroner.
  • Gennemsnitlig antal ansatte: 12 fuldtidsstillinger.

 

Små virksomheder: Må ikke overskride to af disse krav i to regnskabsår:

 

  • Balance: 36 mio. kroner.
  • Nettoomsætning: 72 mio. kroner.
  • Gennemsnitlig antal ansatte: 50 fuldtidsstillinger.

 

Årsrapport for virksomheder i regnskabsklasse B skal indeholde:

 

  • Årsregnskab (resultatopgørelse, balance med noter, regnskabspraksis).
  • Ledelsesberetning eller tilsvarende i noteform.
  • Ledelsespåtegning (hvis ledelsen består af flere personer).
  • Revisionspåtegning (ikke påkrævet for mikrovirksomheder).

 

Regnskabsklasse C – Mellemstore og store virksomheder

 

Dækker større ApS- og A/S-virksomheder.

 

Mellemstore virksomheder: Må ikke overskride to af disse krav i to regnskabsår:

  • Balance: 143 mio. kroner.
  • Nettoomsætning: 286 mio. kroner
  • Gennemsnitlig antal ansatte: 250 fuldtidsstillinger.

 

Store virksomheder: Hvis din virksomhed overskrider to af ovenstående krav i to regnskabsår, betegnes den som en stor virksomhed. 

 

Årsrapport for virksomheder i regnskabsklasse C skal indeholde:

 

  • Udvidet årsregnskab (resultatopgørelse, balance, noter, regnskabspraksis, pengestrømsopgørelse, bevægelser i egenkapital).
  • Hoved- og nøgletalsoversigt
  • Ledelsesberetning
  • Ledelsespåtegning
  • Revisionspåtegning

 

Regnskabsklasse D – Børsnoterede virksomheder 

 

Gælder børsnoterede virksomheder, uanset størrelse.

Ud over kravene for klasse C skal der overholdes særlige regler for børsnotering, herunder udvidede rapporteringskrav.

Fristen for at indberette årsregnskabet afhænger af dit regnskabsår og virksomhedstype.

For ApS og A/S skal årsregnskabet, inklusive en eventuel ledelsesberetning, godkendes på en generalforsamling og derefter indberettes til Erhvervsstyrelsen. 

Indberetningen skal ske senest fem måneder efter afslutningen af regnskabsåret. Så hvis regnskabsåret slutter den 31. december, skal årsregnskabet indberettes senest den 31. maj det efterfølgende år.

For personligt ejede virksomheder som enkeltmandsvirksomheder, skal årsregnskabet ikke indberettes direkte til Erhvervsstyrelsen. I stedet skal du indberette oplysninger om dine regnskabstal i dit oplysningsskema (den tidligere udvidede selvangivelse) senest den 1. juli året efter regnskabsårets afslutning. 

Hvis du bliver udvalgt til skattekontrol, kan Skattestyrelsen hente oplysningerne fra dit oplysningsskema.

Et manglende årsregnskab kan medføre alvorlige konsekvenser, herunder økonomiske sanktioner og i sidste ende tvangsopløsning af din virksomhed.

Erhvervsstyrelsen sender først en påmindelse med en frist på 8 dage til at indsende rapporten. Overholdes fristen ikke, pålægges en afgift, og du får yderligere fire uger til at rette op. 

Hvis rapporten stadig ikke indberettes inden for denne tidsramme, kan Erhvervsstyrelsen beslutte at tvangsopløse virksomheden uden yderligere varsel.

mand som taler i telefon med valuar

Hos Boligforeningsweb hjælper vi boligforeninger med at optimere deres administrative processer gennem moderne løsninger. Vi kan hjælpe med digitale værktøjer til arkivering, kommunikation og integration, der gør hverdagen lettere for både bestyrelse og beboere.

 

Blandt andet hjælper vi din forening med:

 

 

Har I brug for inspiration til, hvordan jeres boligforening kan blive mere effektiv i sin administration? Så kontakt os for en uforpligtende samtale – vi står klar til at hjælpe jer videre på kontakt@boligforeningsweb.dk

Nikolaj Jansen, Account Manager