Hvad er en grundejerforening – og hvad kan den bestemme?

I denne artikel dykker vi ned i, hvad en grundejerforening er, hvilke opgaver og beslutninger den kan træffe, samt hvilke fordele og udfordringer du kan opleve som medlem. Få indsigt i lovgivningen, reglerne og hvordan en velfungerende forening kan gavne både området og din ejendom.

Hvad er en grundejerforening – og hvad kan den bestemme?
Jakob Ebbekær
25 okt, 2024

Hvad er en grundejerforening?

En grundejerforening er, som navnet antyder, en forening for grundejere, som bor i samme område. 

Typisk vil området være et bolig- eller bebyggelsesområde, hvor beboerne har fælles interesser i at vedligeholde veje, stier og grønne arealer. Grundejerforeninger kan også opstå som et krav fra kommunen i forbindelse med etableringen af nye boligområder. 

Grundlæggende er grundejerforeningens opgave at varetage grundejernes interesse efter de regler, der er fastlagt i områdets lokalplan.

Det betyder også, at en grundejerforening – modsat f.eks. en andelsbolig– eller ejerforening – kan være underlagt kommunale regler for, hvordan arealerne skal drives.

Bolig set udefra fra siden

Grundejerforening – lovgivning og regler

Der er ingen regler for grundejerforeninger, der dikterer foreningens beføjelser. Foreningen kan drives efter medlemmernes ønske, så længe den også overholder kommunens lokalplan og eventuelle krav omkring vedligeholdelse af visse områder. 

Grundejerforeningen skal dog følge almindelige foreningsretlige regler. 

Internt kan der vedtages regler for grundejerforeningen på generalforsamlingen, som medlemmerne skal følge. For eksempel kan vedtægterne bestemme, at du er forpligtet til at have gule mursten på boligens ydre for at sikre identiske udseende i ejendommene.

Lovgivningen omkring grundejerforeninger kommer derfor primært fra foreningen selv.

lejlighedskompleks set fra afstand

Hvilke opgaver har en grundejerforening?

En grundejerforenings opgaver varierer afhængigt af størrelse, kommunale regler og beliggenhed. 

Typiske opgaver for en grundejerforening kan være:

 

  • Vedligeholdelse af veje, stier og fællesbygninger
  • Vedligeholdelse af grønne områder
  • Snerydning
  • Affaldshåndtering
  • Reparationer og vedligeholdelse af legepladser eller parker

 

Udgifterne til vedligeholdelse og reparationer finansieres gennem kontingent fra medlemmerne. På den måde er beboerne i fællesskab med til at sikre et flot lokalområde, som også påvirker værdien af deres egne boliger.

Hvad kan en grundejerforening bestemme?

En grundejerforening kan bestemme en række ting selv, mens andre beslutninger skal følge lokalplanen og eventuelle krav fra kommunen. Beslutninger, som bestemmes af foreningen, træffes på generalforsamlinger og vedtages ved et flertal. 

Herunder er eksempler på, hvad der kan besluttes.

 

Vedligeholdelse af fællesarealer

Grundejerforeningen kan bestemme, hvordan veje, stier og grønne områder skal vedligeholdes, og hvordan det skal gøres. Det kan f.eks. være beslutninger om, hvor ofte der sås græs, klippes buske eller ryddes sne.

 

Regler for ændringer af ejendommens ydre

Der kan fastlægges regler for, hvordan områdets boliger skal se ud udefra. F.eks. kan det besluttes, at boligerne skal have gule mursten og rødt tegltag. Når det er besluttet, kan man ikke lave sin boligs ydre om. 

 

Brug af fællesområder

Det kan bestemmes i grundejerforeningen, at der ikke må spilles bold i parker eller på legepladser efter kl. 20, eller at der er særlige regler for parkering. Her er foreningen fri til at beslutte reglerne.

 

Kontingentsatser

Det kan besluttes, hvor meget hvert medlem skal betale i kontingent. Kontingentet er den primære udgift til at vedligeholde fællesarealer, så det vil ofte variere efter arbejdsmængde og område. 

Hvad kan en grundejerforening ikke bestemme?

Der er også en række punkter, som en grundejerforening ikke kan bestemme. Enten fordi beslutningen ligger udenfor foreningens beføjelser, eller fordi der er regler i forhold til kommunen og lokalplanen. 

Det kunne for eksempel være:

 

Indretning af boligens indre

Hvor der kan være krav til, hvordan boligerne i området ser ud udefra, er der intet krav til, hvordan indretningen skal være indvendigt. Det er for eksempel et personligt valg, hvilke farver væggene i boligens rum har. 

Ligeledes kan grundejerforeningen heller ikke bestemme, hvordan ejendommens ydre arealer ser ud. For eksempel vedligeholdelse eller indretning af ens have.

 

Ændring af kommunale love

Grundejerforeningen kan ikke ændre i lokalplaner som f.eks. byggelove. Det betyder, at grundejerforeningens medlemmer skal overholde kravene fra lokalplanen til, hvor højt man må bygge – og hvor der må bygges.

Selvom alle i foreningen ønsker at ændre planen, er det ikke muligt.

 

Opsætning af solceller eller andre grønne energikilder

Til trods for, at grundejerforeningen kan have bestemmelser om boligens ydre, kan den ofte ikke bestemme, om en beboer vil opsætte solceller. Det vil kræve, at det står specifikt i grundejerforenings vedtægter.

Energiforbedringer understøttes af national lovgivning, som kan overtrumfe foreningens vedtægter.

Medlemskab og forpligtelser som grundejer

Hvis du køber en ejendom i et område med en grundejerforening, er du ikke nødvendigvis tvunget til at være medlem. Det afhænger af, om der er lokalbestemmelser, som kræver, at ejeren skal være medlem.

Hvis kommunen har bestemt, at alle ejere skal være medlemmer, vil det fremgå af lokalplanen. Kommunen har ret til at gøre det til en pligt at være medlem i nye boligområder.

Det kan også være en pligt at være medlem, hvis alle medlemmer i foreningen er enige om, at man som grundejer i området skal være medlem. I så fald vil der være tinglyst en pligt på ejendommen til at være medlem.

Når du køber en ejendom, har du pligt til at undersøge, om der er tvunget medlemskab af grundejerforeningen i området. 

I mange tilfælde er det dog valgfrit, om du vil være med i foreningen.

Fordele ved at være medlem

Der er flere fordele ved at være medlem af en grundejerforening, selvom det er frivilligt. Blandt andet:

 

  • Sikring af, at områdets fællesarealer ser ordentlige ud
  • Bedre fællesskab i lokalområdet
  • Øget attraktivitet for området
  • Bevaring eller stigning af din ejendoms værdi

 

Selvom der er arbejde forbundet med et medlemskab, kan det være både værdifuldt og givende at være medlem.

 

Udfordringer ved at være medlem

Der kan også opstå udfordringer i at være medlem af en grundejerforening. Disse skal vejes op imod fordelene, når du vurderer, om du vil være en del af foreningen. Udfordringer kan for eksempel være:

 

  • Uenigheder om foreningens retning
  • Kontingentudgifter 
  • Strenge regler, der indskrænker din frihed (f.eks. boligens ydre)
  • Fortolkning af foreningens regler

Lad Boligforeningsweb hjælpe med jeres kommunikation

God og tydelig kommunikation er afgørende for, at jeres grundejerforening fungerer optimalt.

Vi kan bygge og designe jeres hjemmeside med integrationer, som gør det nemt at kommunikere og sikre, at alle får besked i tide.

Du kan læse mere om os her eller kontakte os kontakt@boligforeningsweb.dk, hvis du vil høre, hvordan vi kan hjælpe din forening.

Bliv klogere på foreninger

Dyk ned i vores univers om foreninger, og alt der hører til.

Klar til at komme i gang?

Vælg en pakke og kom i gang med det samme. Vi opsætter og designer din hjemmeside automatisk.

Gratis konto

Gratis

Intet kreditkort påkrævet

Få gratis konto

Betalt konto

199 kr.per måned

Alt inklusiv

Opret betalt konto
© 2025 Boligforeningsweb.dk - kontakt@boligforeningsweb.dk - CVR: 33643284 - Danmark